Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/06-12   -   Pressemeddelelse

Sommerdæk får dig længere på literen

Du kan komme markant længere på literen, hvis du kører af sted på bilferie med nye sommerdæk frem for gamle. Continental har i flere år haft brændstoføkonomien som et vigtigt parameter i udviklingen af nye dæk. Den nyeste generation af sommerdæk, ContiEcoContact 5, der blev testvinder hos ADAC og FDM i foråret 2012 i str. 165/70 R14 T, har en endnu bedre brændstoføkonomi end den forrige.

"Vores testkørsler viser, at du for hver 100 km sparer en kvart liter brændstof i forhold til vores forrige model, som også havde en super brændstoføkonomi. Tænk så, hvad der kan spares på en lang bilferie ned gennem Europa, frem for at køre med ældre og mindre besparende dæk", siger Georg Nielsen, adm. direktør, Continental Dæk Danmark A/S.

Dækkets rullemodstand betyder meget for brændstoføkonomien. Og netop brændstoføkonomi er et af de punkter, der er med, når EU den 1. november indfører en dækmærkat. Her kategoriseres dækkets egenskaber for støj (målt i decibel), bremsning på våd vej og brændstoføkonomi i klasser fra A til G, ligesom vi kender det fra hårde hvidevarer m.m.

Georg Nielsen: "Hos Continental Dæk Danmark hilser vi EU-mærkaten velkommen. Det giver forbrugeren en bedre og mere tilgængelig information i købssituationen og vil forhåbentligt gøre det tydeligere, at billige dæk sjældent er bedre end andre."

Continental har med ContiEcoContact 5 udviklet et dæk, hvor friktionen er lavest mulig uden at gå på kompromis med bremseegenskaberne.

"Dækket bremser, ligesom vores øvrige sommerdæk, ganske fremragende", fastslår Georg Nielsen.

Han tilføjer, at på våd vej eller i varmt sommervejr bremser et sommerdæk bedre end et vinterdæk.

En ny dæktælling viser, at cirka hver femte bilist i Danmark stadig kører på vinterdæk i juni.

Georg Nielsen: "Det svarer til ca. 400.000 biler. Et meget højt antal, som det er svært at forstå. Der er flere gode grunde til at skifte til sommerdæk. Først og fremmest er der det med sikkerheden - sommerdæk bremser bedre. Og de har en god brændstoføkonomi. Endelig er de mere behagelige at køre med end vinterdæk."

Gode råd til bilferien
Mønsterdybden på dækkene bør være over 3 mm. Loven kræver 1,6 mm som minimum, men det kan være for lidt, hvis du skal køre langt.
Mål lufttrykket i dækkene. Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør eller i instruktionsbogen. Er dækkene pumpet korrekt, bruger din bil desuden mindre brændstof.
Er bilen læsset tungt, skal du have ekstra luft i dækkene.
Sørg for ny bremsevæske, så bremserne ikke overophedes og mister effekt.
Tjek pærer, lys, blinklys og sikringer på bilen.
Tjek aircondition og kølesystem, så du ikke lider overlast i varmen.
Skift olie og oliefilter, så motoren smøres optimalt og er klar til længere belastning - for eksempel at holde i kø.
Tjek viskerblade og dermed godt udsyn.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien. Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk.
Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 164.000 medarbejdere.
Dækdivisionen er officiel sponsor for UEFA EURO 2012 i Polen og Ukraine og for 2014 FIFA World Cup i Brasilien.
Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Relevant information

http://www.conti.dk


Pressekontakt


Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire