Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/07-12   -   Pressemeddelelse

Fra Helsinki til Oslo på én tankfuld diesel og fire Continental dæk

En Ford Mondeo ECOnetic udstyret med brændstofbesparende Continental-dæk var, hvad to nordmænd havde brug for, da de satte ny europæisk rekord for, hvor langt man kan køre på én tankfuld brændstof. 70,9 liter diesel var fyldt på tanken, da de kørte fra Helsinki, og det var nok til at bringe dem et stykke forbi Oslo.

2.536,4 km nåede de at køre - svarende til et brændstofforbrug på 2,796 liter pr. 100 km.

"Vi havde en meget energieffektiv bil, men ContiEcoContact 5 dækkene var med deres ekstremt lave rullemodstand også en markant medvirkende årsag til resultatet", siger en af de to førere, Knut Wilthil.

De kørte turen på privat basis og uden specialudstyr af nogen art. Bilen var en Ford Mondeo ECOnetic med 1,6 liters motor. ContiEcoContact 5 dækkene var 205/60R16 med et lufttryk på 2,8 bar.

Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark, er stolt over, at disse dæk har bidraget til rekorden.

"ContiEcoContact 5, som vi har lanceret i år, er udviklet specielt med henblik på lav rullemodstand uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det giver et lavere forbrug af brændstof og dermed også mindre udledning af CO2. Rekorden er et godt bevis på, hvor langt vi er nået i denne udvikling. Dækket havde den laveste rullemodstand i en test, som ADAC gennemførte tidligere i år. Dækket er derfor det perfekte valg for de mange bilister, som både tænker på miljøet, pengepungen og deres sikkerhed", siger Georg Nielsen.

Knut Wilthil, som sammen med Henrik Borchgrevink var 46 timer om turen, har et par råd til bilister, der vil køre så økonomisk som muligt:

"Det er vigtigt at have god tid og tilstrækkelig afstand til bilen foran. Det giver en jævn kørsel uden unødige gearskift og opbremsninger. Og så vil jeg gerne gøre op med den myte, at man sparer brændstof ved at køre i frigear ned ad bakke. Det passer ikke. Motoren bruger faktisk lidt brændstof imens. Hvis du i stedet lader bilen rulle, mens den er i gear, lukkes der helt af for tilførslen af brændstof."

Den lange køretur gav også de to førere et godt indblik i køreegenskaberne. Her bemærkede Knut Wilthil, at dækkene rullede fint og havde et godt vejgreb.

"Der er en strækning, hvor jeg kører hver dag, og hvor jeg normalt slipper speederen, når jeg kører ned mod en rundkørsel. Med ContiEcoContact 5 dækkene kunne jeg slippe speederen noget før, end jeg plejer. Dækkene har virkelig en stor betydning, når det handler om at køre økonomisk", siger Knut Wilthil.

Planen med rekordforsøget var at køre fra Helsinki til Oslo på én tankfuld. Men da de nåede den norske hovedstad, var der stadig diesel til, at bilen kunne fortsætte endnu 20 km nordpå ad E6.


Billedtekst:
Knut Wilthil, den ene af de to førere på turen, er begejstret for dækkene ContiEcoContact 5, som med deres uhyre lave rullemodstand medvirkede markant til rekorden.


Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.
Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 167.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen).
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com


Relevant information

http://www.conti.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire