20/12-12
-
Pressemeddelelse
Lettere dæk gavner både bundlinje og miljø
6 kilo kan gøre en stor forskel for vognmandens økonomi og for miljøet. Continentals dæk til lastvogne og trailere (HTR2) vejer 6 kilo mindre end andet anderkendt mærke i markedet. Umiddelbart måske ikke en stor forskel. Men ganges det op med antal aksler, antal biler og antal ture, er det ret mange kilo, der spares.
Tom Villadsen, distriktschef hos Continental Dæk Danmark A/S, har regnet på, hvad de lettere dæk kan betyde for et vognmandsfirma med ti biler. Den vægt, der spares, kan enten bruges til at øge lasten og dermed reducere omkostningen pr. enhed på ladet - eller til at mindske forbruget af diesel.
"Eksempelvis kan der med Continental-dækkene spares 62 kilo på et lastvognstræk. Er det ude at køre 300 dage om året, kan det omregnes til 18,6 tons sparet pr. år for hvert vogntog. For et firma med ti vogntog løber det altså op i 186 tons", bemærker Tom Villadsen.
Han har i sit eksempel taget udgangspunkt i et vogntog med 2-akslet trækker og 3-akslet sættevogn. Der er tale om tre forskellige typer dæk, men på de seks trailerdæk kan spares i alt 36 kilo, de fire trækdæk vejer 16 kilo mindre, mens vægtbesparelsen på de to styrdæk vil være 10 kilo. I alt 62 kilo for et vogntog.
"Med ti vogntog og 300 dage på landevejene giver de lettere dæk altså mulighed for at have 186 tons mere med om året og dermed øge sin indtjening. Eller vognmanden kan opnå en stor besparelse på brændstof og ikke mindst reduceret udledning af CO2 ved at fjerne de mange kilo unødig mervægt", påpeger Tom Villadsen.
Han tilføjer, at dækkene har meget stor betydning for driftsøkonomien. Kører et vogntog for eksempel med 10 % for lidt luft i dækkene, vil det øge rullemodstanden med ca. 3 % og dermed også større forbrug af brændstof og mere udledning af CO2.
Tom Villadsen: "Mellem 35 og 60 % af brændstofforbruget kan tilskrives rullemodstand. Rullemodstand er altså et vigtigt udgangspunkt, hvis man vil spare den dyre diesel. Derfor er det første råd at vælge dæk, der er udviklet med lav rullemodstand. Dernæst skal man jævnligt tjekke dæktrykket i hele vognparken. Hastigheden er også et vigtigt parameter, da rullemodstanden øges uforholdsmæssigt meget, når farten sættes op. Endelig har dækkenes stilling stor betydning for rullemodstanden, så skråstilling bør undgås."
Foruden dækkene har faktorer som kørestil, brug af klimaanlæg og korrekt justering af motoren betydning for forbruget af brændstof.
Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.
Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen).
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com
ntiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com
Relevant information
http://www.conti.dk