04/06-13
-
Pressemeddelelse
Mål dæktrykket med din smartphone
I fremtiden vil mobiltelefoner kunne hjælpe brugerne til at beregne det korrekte dæktryk i forhold til bilens vægt. Det kan redde menneskeliv og spare penge
Er bagsædet på personbilen fyldt med tasker, papirer og andre ting, der ikke ser ud af meget, men som alligevel vejer godt til? Eller er de byggematerialer, du kører rundt med i kassevognen eller på ladet til det næste byggeprojekt, for tunge?
Ikke kun computere og hårde hvidevarer bliver mere og mere intelligente. Også vores biler er spækket med elektronik, der kan hjælpe os til en mere sikker, komfortabel og mere økonomisk kørsel. Og kombineret med mobiltelefoner bliver mulighederne uendelige.
Bilteknologi i smartphones
Mobiltelefoner kan i dag meget andet end at ringe. De er også kameraer, TV og radio - og en mængde apps gør over en bred kam smartphones til et uundværligt redskab i hverdagen. Takket være en løsning fra Continental, der er en af verdens førende leverandører til bilindustrien, kan de også snart teste dæktrykket på din bil.
- I fremtiden vil smartphones også kunne hjælpe bilister til at beregne det korrekte dæktryk. I forbindelse med påfyldning af luft informerer et signal på mobiltelefonen ganske enkelt brugeren om, at det korrekte dæktryk er nået i forhold til bilens tilladte totalvægt. Det samme gælder, hvis dæktrykket falder, forklarer administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.
Men det er ikke kun i forbindelse med selv dækkenes bidrag til bilens egenskaber, at den nye teknologi vil kunne gøre en forskel:
- ESC og intelligente nødbremsesystemer kan fungere med endnu større præcision, hvis parametrene fra dækkene er taget i betragtning, fastslår Georg Nielsen, der endnu ikke kan fortælle, hvornår vi ser den første bil på de danske veje med de nye, intelligente dæk.
Forkert dæktryk kan være katastrofalt
Det er vigtigt at sikre et korrekt dæktryk. Det skal være afstemt efter den samlede vægt af køretøjet. Ellers lægges en stor del af den overskydende vægt på den ydre slidbane og lægger dækkets såkaldte "skulder" under pres. Det kan skabe katastrofale situationer i forbindelse med styre- og bremsesituationer.
Continental har allerede udviklet systemet til smartphones og kan i nærmeste fremtid levere dæk med intelligente sensorer i dækkene. Med den nye elektronik kan bilen aflæse, hvor stor kontakten er mellem dæk og vejbane og dermed give relevant information om dæktrykket i forhold til nyttelasten på både personbiler, varevogne og lastbiler.
Fra vurdering til præcis måling
- I dag er det mere eller mindre op til føreren at vurdere, hvorvidt den maksimalt tilladte nyttelast på en bil er nået. Men i fremtiden vil køretøjet være i stand til at oplyse føreren om, hvorvidt nyttelasten har overskredet den maksimale grænse, eller om det kun er dæktrykket, der skal justeres, siger Georg Nielsen.
- Dæktrykssensorer hjælper derfor ikke kun med at spare brændstof, men også aktivt bidrage til at sikre køresikkerheden. Forkert dæktryk kan have yderligere negative konsekvenser såsom alt for hurtig nedslidning af dækkene og af forskellige komponenter på bilen. Derudover kan man opleve ujævn kørsel og nedsat trækkraft, siger Georg Nielsen.
Fakta om Continental
Med en omsætning på € 32,7 milliarder i 2012, er Continental blandt de førende leverandører til bilindustrien på verdensplan. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivaggregater og chassiser, instrumentering, infotainment løsninger, bilelektronik, dæk og tekniske elastomerer, bidrager Continental til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse. Continental er desuden en ekspert partner i netbaseret bil kommunikation. Continental-koncernen har i øjeblikket omkring 170.000 medarbejdere i 46 lande.
Som en af verdens førende dækproducenter med mere end 42.000 ansatte opnåede Dæk-divisionen en omsætning på mere end € 9.7 milliarder i 2012 og har i dag 22 produktions- og udviklingssteder i verden. Det brede produktsortiment og løbende investeringer i R&D yder et stort bidrag til en omkostningseffektiv og miljømæssigt effektiv mobilitet.
Continental er officiel sponsor for 2014 FIFA World CupTM i Brasilien og UEFA EURO 2016TM i Frankrig.
- www.conti.dk
- www.conti-truck-tires.com
- www.conti-truck-tires.dk
- www.ContiSoccerWorld.de
- Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com
Relevant information
http://www.conti.dk