25/11-13
-
Pressemeddelelse
Nye vinterdæk til busser og lastbiler fra Continental øger sikkerheden i vintertrafikken og reducerer omkostninger for vognmanden
Med Continentals skræddersyede vinterdækløsninger til busser og lastbiler sikres maksimal trækkraft, øget trafiksikkerhed og en mærkbar besparelse i omkostningerne når vinteren igen byder på sne- og isglatte veje
Med Continentals nye produktsortiment i vinterdæk til lastbiler, trailere, påhængsvogne og busser slås det fast, at et bedre vejgreb og et reduceret brændstofforbrug ikke behøver at være diametrale modsætninger.
De specielle vinterdæk øger mobiliteten og sikkerheden i vintertrafikken betragteligt takket være det særligt tætte, geometriske mønster og en blødere slidbaneblanding, der øger dæk-kenes vejgreb.
- Dæk til personbiler reagerer normalt på temperaturer på under 7 grader, men på grund af det høje indhold af naturgummi reagerer dæk til busser og lastbiler mindre på de lave temperaturer, der er på vej, fortæller Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.
Skræddersyede vinterdæk til lastbiler
I frostvejr og sne giver vinterdæk langt bedre trækkraft og større sikkerhed i vintertrafikken. Continental har udviklet et integreret dækkoncept til lastbiler, der omfatter alt fra forakslen over trækhjulene til trailerdækkene. De nye dæk tager hensyn til akselspecifikke krav såsom optimal styreevne og sidestyring for forakslen, maksimal trækkraft og overførslen af bremsekraften til drivakslen. Dermed vil der opleves et betydeligt bedre vejgreb ved kurvekørsel og opbremsning.
- Hvis alle dækkene udskiftes med vinterdæk, forkortes bremselængen ved 40 km/t i isglat føre med næsten en hel køretøjslængde, siger Georg Nielsen.
Bedre vejgreb ved vinterkørsel med busser
Mange chauffører oplever udfordringer under vinterkørsel med busser. Her anbefaler Conti-nental Conti UrbanScandinavia og HSW 2 Coach. Adm. direktør Georg Nielsen siger:
- Som universaldæk til bybusser giver Conti UrbanScandinavia HA3 fremragende re-sultater i vinterkørslen takket være de talrige gribekanter og lameller. Vinterdækket Conti UrbanScandinavia HD3 til drivakslen giver det bedste vejgreb i områder med meget sne.
Continental SCANDINAVIA HSW 2 Coach til rutebiler har trækkraft, der er op til 20 procent bedre end konventionelle dæk, og er ifølge tests bedst i sin klasse. Med et lukket slid-banemønster og tredimensionelt udformede mikrolameller overfører HSW 2 Coach kræfterne fra driv- og sporkørsel sikkert og støjsvagt til kørebanen. Det kan anvendes som all-round dæk på alle aksler.
Continental overgår lovkravene
Continental-vinterdæk overgår betydeligt lovkravene for M+S-mærket (Mud and Snow). De overgår også værdierne for 3-PMSF-symbolet (Three Peak Mountain Snowflake), der er ob-ligatorisk for dæk til personbiler i USA. I øjeblikket diskuteres det, om 3-PMSF også skal ind-føres for kommercielle køretøjer i Europa. Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen europæisk bestemmelse for vinterdæk til kommercielle køretøjer, og for det meste begrænser de lovmæssige minimumskrav sig til drivakslen.
Faktaboks
Continental er en af de globalt førende leverandører af biludstyr og havde i 2012 en omsætning på 32,7 mia. euro. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivmekanismer og chassiser, instrumentering, infotainment-løsninger, køretøjselektronik, dæk og tekniske produkter af elastomer er Continental med til at øge trafiksikkerheden og beskytte det globale klima. Derudover er Continental en kompetent partner inden for netværkskommunikation til køretøjer. Continental beskæf-tiger ca. 173.000 medarbejdere i 46 lande.
Som en af de globalt førende dækproducenter havde dækdivisionen med sine over 42.000 medarbejdere i 2012 en omsætning på 9,7 mia. euro. Afdelingen omfatter i dag over 22 produktions- og udviklingsfaciliteter over hele verden. Den brede produktportefølje og løbende investeringer i forskning og udvikling er et vigtigt bidrag til den økonomisk og økologisk effektive mobilitet.
Forretningsområdet dæk til kommercielle køretøjer er en af de største producenter af dæk til lastbiler og busser på verdensplan og har også et komplet produktsortiment i specialdæk.
Relevant information
Continental Dæk Danmark A/S
http://www.conti.dk
Pressekontakt
Georg Nielsen
Adm. direktør
+45 43 23 04 45