Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/12-13   -   Pressemeddelelse

Danskere app-vindere skal til Rio

Danni Holm var første europæiske vinder i Continental Dæks mobilspil ContiRioKick og skal have fruen med ned og se VM-bold i Brasilien til sommer.

To danskere er med, når Continental-koncernen den 20. juni sender en halv snes europæiske mobilspil-vindere afsted til VM-slutrunden i Brasilien. Det er Signe og Danni Holm fra Amager.

I august blev Danni den første vinder i Continentals internationale mobil-fodboldspil ContiRioKick. Det indbragte ham to billetter til en af sommerens slutrundekampe. Og nu har han fået at vide, at det bliver kampen Belgien-Rusland på det store Marcana stadion i Rio de Janeiro.
"Jeg glæder mig helt vildt, både til turen og til kampen", siger Danni. "Belgien har rigtig mange spændende spillere, der til daglig spiller i Premier League, og Rusland mosler altid på, når de er med i en slutrunde. Og da de to andre hold i puljen er Algeriet og Sydkorea, bliver dette her formentligt kampen om førstepladsen i pulje H. Det kan blive rigtig godt."

En ekstra oplevelse bliver, at kampen spilles på Maracana, der tidligere var verdens største fodboldstadion. Det er også her, at VM-finalen spilles den 13. juli. "Jeg glæder mig lige så meget til at opleve stadion og mærke stemningen omkring VM. Og det er heller ikke dårligt, at vi vist nok skal bo på et hotel ud til den store Copacabana strand i Rio", fortæller Danni.

Mens han selv går ganske meget op i fodbold og ofte er i Parken for at se FC København eller på det lokale Sundby Stadion for at følge B 1908, så er Signe nok lige en grad mere afslappet i forhold til fodbold. Men hun glæder sig lige så meget som Danni til den fire dage lange tur til Brasilien.
Continentals spil ContiRioKick har handlet om at bruge sin mobil til at sende en fodbold videre til venner og andre spillere. Jo længere kæden, jo flere points. På den måde blev Danni den første vinder udtrukket i Europa tilbage i august. Siden er der udtrukket en ny vinder hver måned, som til juni indløser hovedpræmien: Fire dage til VM i Brasilien.

Continental er en af verdens største leverandører til bilindustrien, men også en flittig aktør i fodboldverdenen. Dækdivisionen er blandt andet sponsor for 2014 FIFA World Cup™ i Brasilien og UEFA EURO 2016™ i Frankrig. "Hele aktiviteten med ContiRioKick er med til at understrege, at vi er knyttet til fodboldverdenen", siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S, som glæder sig over, at app'en også fik mange danskere til at spille med.

Billedtekst: Signe og Danni Holm med deres seks børn. I juni skal forældrene på fire dages tur til VM i Brasilien.

Continental AG
Med en omsætning på € 32,7 mia. i 2012, er Continental blandt de førende leverandører til bilindustrien på verdensplan. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivaggregater og chassiser, instrumentering, infotainment løsninger, bilelektronik, dæk og tekniske elastomerer, bidrager Continental til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse. Continental er desuden en ekspert-partner i netbaseret bilkommunikation. Continental har i øjeblikket ca. 173.000 ansatte i 46 lande.
www.continental-corporation.de

Dæk Divisionen
Som en af verdens førende dækproducenter med mere end 42.000 ansatte opnåede Dæk Divisionen en omsætning på mere end € 9,7 mia. i 2012. Divisionen har i øjeblikket 22 produktions- og udviklingssteder i verden. Det brede produktsortiment og løbende investeringer i R&D yder et stort bidrag til en omkostningseffektiv og miljømæssigt effektiv mobilitet.

Dæk til personbiler og erhvervsbiler
Continental er en af de førende producenter af dæk til personbiler og erhvervsbiler i Europa samt verdens fjerdestørste producent af dæk til passagerfly inden for originalmontering og eftermarked. Fokus for Continentals produktudvikling er at optimere alle sikkerheds-relevante egenskaber for dækkene samtidig med, at rullemodstanden minimeres.
www.continental-reifen.de

Dæk til transportsektoren
Forretningsenheden Commercial Vehicle Tires er en af de største producenter af dæk til lastbiler og busser på verdensplan og tilbyder også et komplet produktprogram inden for industrielle dæk.
www.continental-lkw-reifen.de

Sponsorater
Continentals Dæk Division er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup™ i Brasilien og UEFA EURO 2016™ i Frankrig.
www.ContiSoccerWorld.com

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater