Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-14   -   Pressemeddelelse

Ti kolde fra Continental

Ti nye slidbanemønstre beregnet til kold vulkanisering lanceres nu til lastbil-markedet

Continental har udvidet sit sortiment af ContiTread™ ganske betragteligt. ContiTread™ er slidbanen, der er udviklet til kold regummiering/vulkanisering.

- I alt lanceres ti nye produkter til forskellige segmenter og lastbiltyper, oplyser Georg Nielsen, adm. direktør, Continental Dæk Danmark A/S.

Til lette og mellemstore lastbiler der benyttes til by- og regional trafik, har Continental udviklet Continental LDR1+ til drivakslen med M+S mærkning. Det levereres i fem nye størrelser: 205/75 R 17.5 - 215/75 R 17.5 - 225/75 R 17.5 - 235/75 R 17.5 og 245/70 R 17.5.

Til vinterdæk, hvor der bruges kold regummiering, tilbyder Continental HDW 2 Scandinavia i størrelsen 315/80 R 22.5 til drivakslen. Til trailere og semitrailere leveres vinterdækket HTW 2 i størrelserne 385/65 R22.5 og 385/55 R 22.5. Desuden er der slidbaner til HTL 1 Eco Plus i størrelserne 385/65 R 22.5 og 385/55 22.5 til trailerdæk, også kold regummiering.

Danmark er til de kolde løsninger
Ved kold vulkanisering lægges en ny slidbane på den tilbageleverede karkasse. Denne teknologi er billigere end varm regummiering, hvor en ny slidbane lægges på i ét stykke. Ved varm vulkanisering fornyes sidevæggen også; det ligner et nyt dæk, holdbarheden er som et nyt dæk, og det kører lige så godt som et nyt dæk.

- Varm regummiering bruges fortrinsvis til langturstrafik, mens den kolde, hvor kun selve slidbanen, men ikke sidevæggene, fornyes, ofte bruges til national og lokal transport. I Danmark er ca. 80 procent af vulkanisering baseret på den kolde teknologi. På europæisk plan deler det sig ca. 50-50 mellem kold og varm regummiering, oplyser Georg Nielsen.

Alle ContiTread™ slidbaner er optimeret til at blive brugt med Continental karkasser, men er også en god løsning til andre kvalitetskarkasser.

Dækkets levetid forlænges markant
ContiTread™ og ContiRe (varm regummiering) er en del af ContiLifeCycle konceptet. Continental leverer kunderne skræddersyede serviceløsninger i hele dækkets levetid. Altså lige fra nye dæk, professionel mønsteropskæring, vulkanisering og styring af karkasser.

- Faktisk er det med regummiering og mønsteropskæring muligt at forlænge et Continental dæks levetid med 2,5 gange. På den måde kan flådeoperatører reducere omkostningerne på kvalitetsdæk op til 30-40 procent, siger Georg Nielsen.

- Nøglen er, at man udelukkende regummierer karkasser i fejlfri stand. Når karkassen kan bruges to eller måske tre gange, er det med til at reducere driftsomkostningerne. ContiRe-dækkenes kvalitet, ydeevne, holdbarhed og økonomi er stort set på samme niveau som nye dæk. Derfor får de samme garanti for kvalitet og holdbarhed som vores nye dæk, bemærker Georg Nielsen.

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater