08/06-15
-
Pressemeddelelse
Ny funktion gør det nemt at overvåge dæktryk på trailere
Continental har fået stor succes med deres system til overvågning af dæktryk. Nu har teknologi- og dækkoncernen udvidet ContiPressureCheck-systemet med en funktion til automatisk trailer-genkendelse, når der skiftes trailer eller trækker.
Den tyske dæk- og teknologikoncern har føjet en ny funktion til ContiPressureCheck-systemet, der overvåger dæktryk. Funktionen hedder ATL og på dansk betyder det automatisk trailergenkendelse. Det betyder, at chauffører, der kører med lastbiler og trailere monteret med Continentals dækovervågningssystem kan overvåge dæktrykket på deres vogntog meget let og effektivt - også når der sættes en anden trailer bag på trækkeren.
- Trækkere med ATL kan automatisk og trådløst registrere alle trailerdæk, der har ContiPressureCheck sensorer. Dette betyder, at dæktryksovervågningen for traileren og det trækkende køretøj altid passer sammen, uanset hvilken trailer, der er bagpå, oplyser Georg Nielsen, der adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S.
Genkender trailer og sender dataData om tryk og temperatur fra alle 12 dæk på lastbil og trailer overføres til displayet i kabinen. Når først der er monteret overvågningssensorer i dækkene, skal der ikke installeres mere på traileren. Kun et par minutter efter at en ny trailer er koblet på trækkeren, er den automatisk registreret, og oplysningerne popper op i displayet.
- Når køretøjet har stået stille i mere end 15 minutter, kontrollerer ContiPressureCheck-systemet, om der er koblet en trailer på det trækkende køretøj, og i givet fald hvilken trailer, der er tale om. Hvis det er en anden trailer, bliver der sendt data om dækktryk og temperatur til førerkabinen, fortæller Georg Nielsen.
Sensorer følger med ved dækskiftContiPressureCheck kom på markedet i 2013. Systemet består primært af et batteridrevet sensormodul i hvert dæk, en modtager på køretøjets understel og et display på instrumentbrættet. Modulet måler ca. 2 cm på tværs og vejer kun 26 gram. Det indeholder sensorer til at opsamle data, en processor og en sender. Modulet er fastgjort til indersiden af dækkets slidbane. Når der skiftes dæk, kan modulet flyttes over i det nye. Batteriet holder omkring seks år eller 600.000 km.
Og man behøver ikke at have dæk fra Continental monteret på fælgen ligesom der ikke er nogen afhængighed til mærke på trækker eller trailer.
- ContiPressureCheck fungerer med alle gængse dækmærker og med stort set alle kombinationer lastbiler og trailere. Når det er installeret, sender det uafbrudt up-to-date-oplysninger om dæktryk og temperatur på alle dæk til førerhuset. Dermed kan føreren straks reagere, hvis der er grund til det. Det er med til at optimere driften, da lavt dæktryk både koster brændstof og levetid for dækket, slutter Georg Nielsen.
Dækovervågningssystemet fra Continental kan i øvrigt også med fordel monteres på busser.
Pressekontakt
Georg Nielsen
Adm. direktør
+45 43 23 04 45