Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-15   -   Pressemeddelelse

På hjemmebane i dækbranchen

Ronny Jørgensen fra Kolding er ansat hos Continental Dæk Danmark A/S som ny distriktschef med ansvar for salg af lastvognsdæk i Jylland. Han kommer senest fra Nordisk Dæk Import og afløser Tom Villadsen, der tidligere i år tiltrådte i en anden stilling hos Continental.

Continental Dæk Danmark A/S har ansat 42-årige Ronny Jørgensen som ny distriktschef i Jylland med ansvar for salg af lastvognsdæk. Han afløser Tom Villadsen, der for nylig overtog Helge Jensens ansvarsområde i forbindelse med at denne gik på pension tidligere på året.

Ronny Jørgensen er en særdeles garvet sælger med et indgående kendskab til den danske dækbranche gennem sine mange år hos Nordisk Dæk Import.

Dækbranchen blev hjemmebanen
For Ronny Jørgensen lå det ellers ikke i kortene, at han skulle blive bidt af dækbranchen. Efter sin grunduddannelse kastede han sig over handelsskolen i et enkelt år efterfulgt af militærtjeneste som soldat i flyvevåbenet. Alligevel fandt han hurtigt ud af, at han var blevet smittet med den velkendte salgsbacille og tog derfor en basisuddannelse som butiksassistent hos Super Brugsen i Vonsild.

Det var dog gennem en ansættelse hos Innotec i Århus, at Ronny Jørgensen fik snuset til dækbranchen. Innotec solgte forskellige vedligeholdelsesprodukter til autobranchen og blev et springbræt til en stilling som salgskonsulent i Nordisk Dæk Import.

- Når man kigger på min grunduddannelse, er det måske lidt overraskende, at dækbranchen med tiden er blevet min hjemmebane. Men jeg blev hurtigt bidt af arbejdet, hvor man på trods af den store interne konkurrence også har mange fælles ting at kæmpe for, ikke mindst trafiksikkerhed.

Branchekendskab giver fordel
Hos Nordisk Dæk Import tog Ronny Jørgensens karriere fart. Han avancerede hurtigt fra salgskonsulent til salgskoordinator og senere salgschef. Han håber derfor at kunne bruge sin brancheindsigt til at cementere og udvikle Continental Dæk Danmark A/S' position inden for lastvognsdæk.

- Continental er et meget kendt dækfabrikat, blandt de største i verden, og alene navnet åbner en masse døre. Det forpligter naturligvis, hvilket jeg især kan mærke ved selve opmærksomheden omkring firmaet og brandet, når jeg er ude hos forhandlere. Markedet for lastvognsdæk udvikler sig hele tiden, samtidigt med at producenterne skal imødekomme en række skrappe krav. Det kræver, at vi holder os skarpe, og jeg glæder mig over at være blevet en del af holdet, siger Ronny Jørgensen.

Tid til familien
Selvom Ronny Jørgensens karriere har udviklet sig i et hidsigt tempo, sørger Ronny Jørgensen også for at holde foden på bremsen nu og da. Privat bor han i Kolding, og når han skal koble af, gør han det helst sammen med sin kone og to adopterede tvillingepiger.

- Når man har et spændende arbejde, der kræver at man engagerer sig 100 %, er det afgørende, at man også kommer ned i gear. Der gør jeg heldigvis, når jeg er sammen med familien, og det giver også overskud til at sætte sig nye mål, fastslår Ronny Jørgensen.


Relevant information

Continental videoportal:
http://videoportal-en.continental-corporation.com

Continental media database:
http://www.continental-mediacenter.com


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater