Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/11-10   -   Pressemeddelelse

Crayon køber MJ Software og fortsætter dermed væksten i Danmark

En af Danmarks ældste IT-virksomheder, jyske MJ Software, er netop blevet solgt til Crayon, som trods global finanskrise dermed ufortrødent fortsætter sin vækst.

- Købet er en del af den langsigtede vækstplan, vi har lagt for Crayon i Danmark og det glæder mig, at Mogens Jerløv ville sælge sin anerkendte virksomhed til netop os, siger Charlotte Schnack, der er administrerende direktør i Crayon i Danmark.

- Crayon Gruppen har været den hurtigst voksende Microsoft Partner i Europa gennem de seneste tre år, og den vækst ønsker vi at fortsætte, så vi kan fastholde og forbedre vores konkurrenceevne på de markeder, vi opererer på. Vi ønsker at være tæt på vores kunder både forretningsmæssigt og geografisk, og med købet af MJ Software får vi et stærkt fodfæste i Jylland. Derudover er det nogle af landets mest kompetente software- og licensrådgivere, der nu bliver en del af Crayons rådgivningsteam over for kunderne, og det er jeg meget stolt over, fastslår Charlotte Schnack.

I forbindelse med virksomhedshandelen fratræder Mogens Jerløv efter 23 år med fod under eget bord. Han er særligt glad for, at de spidskompetente medarbejdere og de mange trofaste kunder nu er i gode hænder.

- IT-branchen har altid været fyldt med forandringer, men gennem alle årene har vi hos MJ Software holdt fast i vores eget pulsslag og udviklet virksomheden i en balance mellem kundernes behov og vores egne krav til fastholdelse af kvaliteten i rådgivningen. De store omvæltninger, som mange kunder har oplevet i IT-branchen, har vi kunnet forskåne dem for. Nok mest fordi vi har været en anelse jyske i vores tilgang til opgaven og gennem årene har vi været selvfinansierende, siger Mogens Jerløv og uddyber:
Siden etableringen i 1987 har MJ Software fokuseret på at positionere sig som en professionel og kompetent partner inden for software og licensaftaler ud fra betragtningen om, at software er den vigtigste ressource i en virksomheds IT-infrastruktur.

- Indkøbet af de rigtige programmer og licenser gør en kæmpe forskel for de enkelte medarbejderes effektivitet og kreativitet, og ikke mindst for det samlede IT budget, mener Mogens Jerløv, der henover årene har opbygget en produktportefølje på flere end 60.000 softwareprodukter, lige fra små nicheprodukter over sikkerhed, backup og til større Microsoft licensaftaler.

Crayon, som MJ Software nu er en del af, blev etableret i Norge i 2002. Siden er virksomheden blevet udvidet med selskaber i Sverige 2005, Danmark 2007, Finland i 2007 og i Tyskland og Rusland i 2009. I dag har koncernen flere end 300 ansatte fordelt på kontorer i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Rusland og Danmark. Koncernen forvalter flere end 4.000 softwareaftaler på vegne af virksomheder i Norden og har spidskompetence indenfor software og licensrådgivning samt licensstyring og licensoptimering.

Relevant information

http://www.crayon.com


Pressekontakt


Firma

Crayon A/S
Hørskætten 14
2630 Tåstrup, Danmark

  41990280
  41990280

http://www.crayon.dk

Modtag nyheder fra Crayon A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater