Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/05-19   -   Pressemeddelelse

Smil leverer vi meget af



Ruth Tagesen og Pia Nielsen har i hele deres arbejdsliv hjulpet andre. Det er vigtigt at gøre en forskel for de, der ikke kan selv eller har brug for en hjælpende hånd i hverdagen. Sådan lyder det fra to erfarne medarbejdere hos Cura Pleje, der betjener borgere i en række kommuner i Hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Pia Nielsen kører glad på arbejde og tager hjem med et smil i sindet. Hun er glad for at arbejde med mennesker og er ikke stresset, som man ellers hører fra mange i faget.
- Jeg tror, det har meget med personlig tilgang til ens arbejde at gøre. Min mor var også hjælper, og jeg er vokset op med, at når man gør noget godt for andre, så er det også givende for en selv, fortæller Pia Nielsen, som før hun blev hjemmehjælper bl.a. har arbejdet med unge misbrugere og psykisk syge.

Smil er den mest leverede ydelse
I dag er hun en af Cura Plejes værdsatte medarbejdere, der hver dag og året rundt kører ud til borgerne i en række kommuner i Nordsjælland og Hovedstadsområdet.
- Det er jo lidt forskelligt, hvad borgerne er visiteret til og hvad de eventuelt har tilkøbt, men vi hjælper borgerne med at komme i bad, gøre rent og handle ind. Nogle har ikke e-boks eller netbank og får derfor også hjælp til at betale regninger eller andre ting, som yngre generationer klarer på deres pc. Men et smil smitter, så det leverer vi meget af, siger en glad Pia Nielsen, der kommer i 6-8 hjem på en vagt.

Hjemmehjælp på borgernes præmisser
På hovedkontoret sidder driftsleder Ruth Tagesen. Hun er uddannet SOSU-assistent og har suppleret med en merkonom i ledelse. Oprindeligt har hun en fortid som områdeleder i Københavns Kommune, men har siden 2003 været ansat i private hjemmeplejevirksomheder. Senest kom hun fra Grøn Rengøring og Pleje, som Pia Nielsen også har været ansat i.

Hun tager imod nye kunder og står for planlægning af opgaverne i samarbejde borgerne og de pårørende. Det kræver erfaring og kan være udfordrende at få vagtplaner og opgaveskemaer til at gå op, men Ruth Tagesen elsker de varierende opgaver i jobbet.
- Det er jo meget forskelligt, hvad borgerne har brug for. Nogen skal have hjælp 90 timer om ugen. Andre skal have gjort rent en time hver 14. dag. Da kvalitetsstandarderne er de samme for os som kommunen og de andre private firmaer, er det parametre som åbningstider og service, som vi skal gøre en forskel på, fortæller Ruth Tagesen, der ligesom sine kolleger sætter en ære i at arbejde på borgernes præmisser.

Udfordringer og hjælpemidler
Ruth Tagesen og Pia Nielsen har bemærket at der er sket en forskel i branchen gennem de seneste 15 år.
- Borgerne er blevet mere syge og fysisk tungere. Men samtidig har vi jo fået flere hjælpemidler, der kan assistere os i arbejdet. Det er vigtigt for et godt arbejdsmiljø, fortæller Pia Nielsen og suppleres af Ruth Tagesen:
- Vi har helt klart mindre tid per borger. Men på den gode side har IT-systemerne gjort det administrative og koordinerende arbejde med eksempelvis demenskoordinator og sygeplejersker i kommunen lettere.

Samme hjælper i hjemmet
Cura Pleje blev stiftet, da frit valgs-ordningen blev indført i 2003, og er dermed en af markedets ældste og mest erfarne private leverandører af personlige pleje og praktisk bistand.
- Vi leverer dét, man kalder helhedspleje. Det vil sige, at borgeren i langt de fleste tilfælde får samme hjælper, der håndterer alle opgaver. Ved ferie gør vi meget ud af at informere borgerne om, hvem der så kommer i deres hjem i en periode, fortæller driftsdirektør Jakob Damsgård, som selv er uddannet sygeplejerske og har suppleret med en MPA.

Siden 1. april i år har virksomheden været godkendt i Gladsaxe og Gentofte Kommuner, og Cura Pleje har i forbindelse med godkendelsen valgt at flytte sit hovedkontor fra Allerød til Gladsaxe Kommune, som Cura Pleje også betjener borgere i. Herudover har virksomheden afdelingskontor i Helsingør.

Billeder


Pressekontakt

Jakob Damsgård
Driftsdirektør
  21 97 44 18
Cura Pleje
Se profilvideo: https://vimeo.com/95391701
  70 23 19 95

Firma

Cura Pleje ApS
Rosenkæret 11C, 1.,
2860 Søborg, Danmark

  +4570231995

http://www.curapleje.dk

Modtag nyheder fra Cura Pleje ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire