06/03-13
-
Pressemeddelelse
Klubfølelse giver Greve Fodbold ny chance
Engang var Jan Bech Andersen en del af Greves divisions-hold. Nu er han succesrig forretningsmand i London. Han er parat til at åbne den store pengepung til gavn for den klub, der gav ham så mange oplevelser på grønsværen.
Til daglig bor Jan Bech Andersen i London, men engang sled han sig træt på træningsbanerne i Greve IF. Han fik en livsvarig klubfølelse af sine oplevelser i de unge år. Derfor er han nu trådt til som klubbens økonomiske bagmand. I starten uden de store forventninger om et økonomisk afkast, men først og fremmest af kærlighed til klubben og ønsket om at se den tilbage i divisionerne.
- Det er selvfølgelig Jans engagement, der giver os den sikkerhed for fremtiden, at vi nu kan gå til andre mulige sponsorer, forklarer Torben Hoffmann, der er ledende kraft i klubbens nye sponsorudvalg og deler optimismen omkring klubbens fremtid.
Et spørgsmål kunne naturligvis være, at fodboldeksperten og succestræneren Erik Rasmussen vil blive hængende i Greve Fodbold eller har større ambitioner:
- Jeg hænger sammen med Jan Bech Andersen, og det set-up, klubben har formuleret, står jeg bag. Så jeg er her i hvert fald i nogle år. Det er et spændende projekt, hvor kernen er styr på økonomien og landets største ungdomsafdeling. Vi skal skabe sammenhæng mellem ungdomsafdeling og vores nye elite og sikre indtægter gennem det lokale erhvervslivs engagement, forklarer Erik Rasmussen, der understreger, at han tror på projektet:
- I dén grad, som han siger.
- Jeg vil meget gerne skabe sammenhæng mellem talentfuld fodbold ungdom og elite, lyder hans slutreplik.
Erik Rasmussen har ry for at være træner med fokus på mandskabspleje. Det tror Torben Hoffmann vil blive en fordel for ham i de kommende års positionering:
- Mange unge spillere, der har ambitioner, vil værdsætte Eriks kombination af en utrolig viden om fodbold, positiv indsats på banen og lidt varme i den daglige omgang med spillerne, siger han.
---
Fotos af Erik Rasmussen og holdet kan bringes frit mod akkreditering af fotograf Preben Pathuel (PF).
Foto af Torben Hoffmann fra Greve Erhvervs sponsorudvalg kan anvendes frit.
Relevant information
http://www.grevefodbold.dk