Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/12-10   -   Pressemeddelelse

Start året lidt lettere

Badevægtens værste fjende er ikke, hvad man spiser mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul. Et godt nytårsforsæt er derfor at spise rigeligt med fuldkorn, anbefaler GuldBageren.


Strammer tøjet efter den søde juletid, er det en god idé at vende blikket mod fuldkorn, fx brød bagt med et højt indhold af fuldkorn. Brødet må samtidig også gerne være fedtfattigt.

Fuldkorn er med til at holde maven i gang og mætter længere end eksempelvis julens mange tomme kalorier - og så er det en del af den kost, der forebygger livsstilssygdomme bedst, eksempelvis hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes og kræft.

Fødevarestyrelsen anbefaler voksne at spise 75 g fuldkorn om dagen og børn mellem 4-10 år 40-60 gram dagligt. Hvis man for eksempel spiser en portion havregryn til morgenmad og 1-2 skiver rugbrød i løbet af dagen, har man fået fuldkorn nok.

Det har fået landets største bagerkæde, GuldBageren, til at skyde 2011 i gang med en kampagne med fokus på rugbrød og lyst brød, som lever op til kravene i Fuldkornslogoet.

Fnuggi Fuldkorn er GuldBagerens fedtfattige alternativ til det klassiske rugbrød. Det er brød med god samvittighed, der indeholder maks. 1,5 % fedt og er fyldt med fuldkorn. Fnuggi Fuldkorn har en blød og lækker konsistens, som også mange børn er vilde med under pålægget.

Foretrækker man en lidt "lettere" brødtype - stadig med masser af fuldkorn - tilbyder GuldBageren SafariBrød og -stykker. Det er en ny type fuldkornshvedebrød med en rund smag og drysset med sesam. Perfekt til en skive pålæg.

GuldBageren har ligeledes et lyst og lækkert hvedebrød med masser af fuldkorn og mild smag. Det er en god erstatning for det traditionelle lyse franskbrød og hedder ganske enkelt Fuldkornshvedebrød.

Fuldkorn betyder ikke nødvendigvis, at man spiser hele korn i brødet, men at alle delene fra kornet er med - også skaldelene, hvor mange af vitaminerne, mineralerne og fibrene findes. Mel er fuldkornsmel, hvis alle delene fra kornet er malet.

De tre fuldkornsspækkede varianter - Fnuggi Fuldkorn, SafariBrød/-stykker og Fuldkornshvedebrød - kan købes over hele landet i de ca. 130 GuldBageren-butikker.

På www.guldbageren.dk kan man læse mere om fuldkorns mange gode egenskaber. På hjemmesiden findes også gode råd om kost og sund livsstil fra ernæringseksperten Anja Nielsen, som GuldBageren samarbejder med.

Relevant information

http://www.guldbageren.dk/


Pressekontakt


Firma

GuldBageren A/S
Marsvej 26
6000 Kolding, Danmark

  70 28 28 28
  70 28 28 28

http://www.guldbageren.dk

Modtag nyheder fra GuldBageren A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire