Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-12   -   Pressemeddelelse

Halinspektør og byrådsmedlem Claus Larsen fylder 50 år

Tirsdag den 16. oktober fylder halinspektør i Jyllingehallerne og byrådsmedlem i Roskilde Kommune, Claus Larsen, 50 år.

Claus Larsen blev i 1982 udlært som elektriker hos J. Pihl & Co. i København og arbejdede derefter et år på Thule Air Base for Greenland Contractors. Gennem årene har han været ansat som elektriker, montør og overmontør i en række virksomheder, hvor han i en årrække også har været tillidsmand for sine kolleger.

I 2011 blev Claus Larsen ansat som inspektør i Jyllingehallerne i Jyllinge, det gamle fiskerleje på østsiden af Roskilde Fjord på strækningen mellem Roskilde og Frederikssund. Her flyttede han til i 1970 sammen med sine forældre og sin lillesøster, Gitte. Han bor fortsat i Jyllinge, i dag med sin kone Charlotte og deres to teenagebørn, Jonas og Maja.

Udover sit civile arbejde er Claus Larsen socialdemokratisk byrådsmedlem i Roskilde Kommne. Han blev første gang valgt til Gundsø Byråd i 1997 og har gennem årene altid været engageret især i det sociale område samt kultur- og idrætsområdet. Efter fusionen med Roskilde og Ramsø kommuner bestrider han i dag hvervet som formand for Ældre- og Omsorgsudvalget i den nye Roskilde Kommune.

Gennem en årrække var han formand for Jyllinge-Gundsømagle Idrætsforening, der med 14 afdelinger og tilsammen flere end 7.000 medlemmer er en af Roskilde Kommunes største foreninger.

Claus Larsen dyrker flere sportsgrene, blandt andet håndbold og løb, hvor han har løbet flere maratonløb rundt i Europa, ligesom han er en ivrig motionscykelrytter. I den forbindelse har han deltaget i velgørenhedsløbet Tour Solvang i USA, hvor en række erhvervsfolk, sportsudøvere og politikere i september i år cyklede flere end 650 kilometer i det kuperede terræn fra San Fransisco til Solvang, for at cykle penge hjem til Børnehjertefonden og børn på de danske Julemærkehjem.

Jyllingehallerne A.m.b.a. er vært for en fødselsdagsreception i hallernes sportscafé, Planetvej 35 i Jyllinge, fredag den 12. oktober 2012 i tidsrummet kl. 15-18, hvor alle er velkomne til at hilse på fødselaren.


Relevant information

www.jyllingehallerne.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Jyllingehallerne a.m.b.a.
Planetvej 35
4040 Jyllinge, Danmark

  23 34 00 14
  23 34 00 14

http://bangentertainment.dk/Kontakt.html

Modtag nyheder fra Jyllingehallerne a.m.b.a. på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire