12/06-19
-
Pressemeddelelse
Folkemødedebat med Martin Thorborg og panel. Mød dem eller se dem på livestreaming
Fremtidens arbejdskraft stiller nye krav. Er vi klar? Og hvordan leder man fremtidens medarbejdere? Følg med, når Besserwizzer og radiovært Jarl Cordua styrer nogle af landets store erhvervsprofiler igennem en skarp debat om ledelse af fremtidens medarbejdere.
Der er kamp om ressourcerne. 4-dages arbejdsuge, work/life balance, en anerkendende kultur, frihed til den enkelte og færre KPI´er er populære ledelsesmæssige greb, der er blandt nogle af de tiltag, der benyttes for at fastholde og tiltrække medarbejdere.
Men er de nye ledelses-trends ren like-hunting og branding af virksomheden? Kan initiativerne have den modsatte effekt og være en stressfaktor frem for at øge motivationen? Hvordan udøver man moderne ledelse, der fastholder og motiverer alle i 2019? Og hvordan driver man ledelse om 10 år? Hvilke traditioner skal man fastholde og undgå for at styrke trivslen og samtidig sikre høj performance?
Disse spørgsmål og mange flere foldes ud, når Jarl Cordua med kyndig hånd styrer nogle af landets store erhvervsprofiler igennem en skarp og spændende debat om fremtidens ledelse af medarbejdere.
Vi håber at se dig til en spændende paneldiskussion i bureauets telt
F15 Fællesskabsscenen.
Lad os gerne vide, om du deltager, så vi kan sende pressemateriale efter debatten – og reservere plads helt i front af debatten
RSVP: Catrine Lindskov - cei@lindskov.com
OBS! Denne debat livestreames på https://www.visma.dk/events/fremtidens-ledelse/
Så hvis du ikke er på folkemødet, har du stadig mulighed for at se debatten live via linket.
Relevant information
Se debatten live her
https://www.visma.dk/events/fremtidens-ledelse/
Pressekontakt
Catrine Eisenreich
Kommunikationsrådgiver, COO Head of Agency
+45 70 26 19 79
+45 42 20 82 73
Firma
Lindskov Communication - Comvort Denmark
Maglekildevej 7
DK-4000 Roskilde,
Denmark
+45 70 26 19 79 (reception)
www.lindskov.com