Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/09-17   -   Pressemeddelelse

Justitsministeren besøgte lokal tømrermesters aluminiumsfabrik

Adgangen til fremtidens faglærte arbejdskraft og vigtigheden af, at de unge søger ind på de erhvervsfaglige uddannelser efter folkeskolen, var hovedemnet under justitsminister Søren Papes besøg hos Moestrup Alufacader ApS i Tune

Den konservative partileder, justitsminister Søren Pape fik under sit daglange besøg rundt i Greve en omvisning af Niels Moestrup på den lokale håndværksmesters voksende produktion i Tunes industrikvarter.

Her kunne han se Moestrups alsidige træværksted med CNC-styrede fræsemaskiner og klassisk tømrer/snedker-håndværk side om side med malere og murere. Og i produktionshallen ved siden af står topmoderne maskiner og tilpasser aluminiumsdøre- og vinduer baseret på løsninger fra den tyske industrikoncern Schüco.

Den gode historie
Niels Moestrup fortalte blandt andet justitsministeren om den faglærte arbejdskraft, han sammen med mange andre erhvervsvirksomheder kæmper med at finde i øjeblikket.

- Vi skal have fortalt den gode historie om erhvervsskolerne, og hvor meget godt arbejde, der ligger og venter på de unge, når de er færdige med deres uddannelse. Jeg vil faktisk vove den påstand, at der altid er arbejde til en dygtig håndværker, uanset om tiderne er gode eller sløje, siger Niels Moestrup.

Brug for de kloge hænder
Søren Pape, der før sin tid som landets justitsminister blandt andet har været ungdomsskolelærer, erklærede sig helt enig med Niels Moestrup.

- Det er altid godt med almen dannelse og at forberede sig i gymnasiet, hvis man skal læse videre bagefter. Men en af de store samfundsudfordringer bliver meget snart at skaffe kvalificeret arbejdskraft til mange funktioner - både faglærte og ufaglærte. Vi har brug for de kloge hænder i samfundet til at bygge boliger og bygninger, anlægge veje og reparere biler, siger Søren Pape, der gerne ser, at vejledningen til de unge om mulighederne ved en faglig uddannelse bliver forstærket.

Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark til at mangle 70.000 erhvervsfagligt uddannede i 2025. Regeringen har et mål om, at der i 2020 er 25 pct. af en 9. klasseårgang, der vælger erhvervsskolen og 30 pct. i 2025.

Skoletrætte får gejsten igen
Niels Moestrup har i øjeblikket fire lærlinge ansat. I læretiden bliver de oplært i det specifikke stykke arbejde, som hans virksomhed udfører. Nogle af lærlingene kommer direkte fra folkeskolen, hvor de måske har været lidt trætte af ligninger og bøger af Tove Ditlevsen. Som lærlinge går det op for drengene, at de besidder mange andre kvaliteter. De får mulighed for at opbygge en god arbejdsdisciplin op og lærer samtidig glæden ved godt håndværk.

- Her i virksomheden vil vi meget gerne have lærevillige unge, som vi kan uddanne i specifikke ting. Hvis jeg kan få lært de unge op allerede i en tidlig alder, kan jeg få nogle fantastisk gode medarbejdere, fortæller Niels Moestrup, der har mange 10 års jubilarer i virksomheden.

I alt beskæftiger Moestrup tæt ved 70 medarbejdere i sine virksomheder, hvor tømrer- og snedkerforretningen for et år siden kunne fejre 25 års jubilæum, mens aluminiumsvirksomheden blev startet i 2013.

Fakta om Moestrup
· Tømrer- og snedkermester Niels Moestrup har siden 1991 drevet selvstændig håndværksvirksomhed, først i Karlslunde og i mange år i Tune.
· Han er aktiv i Dansk Byggeri, hvor han er formand for Træsektionen, der omfatter 2500 ud af de i alt 6500 medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri. Træsektionen varetager arbejdsgiverpolitiske interesser for tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, glarmester-, facade-, fuge- og tækkevirksomheder.
· Niels Moestrup startede i 2013 Moestrup Alufacader ApS op. Fabrikken producerer aluminiumsdøre,
-vinduer og -elementer til byggeriet.
· Virksomhederne beskæftiger i alt tæt ved 70 medarbejdere.

Relevant information

Læs mere på
http://www.moestrup-alufacader.dk

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (analyse)
http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_kun-fem-kommuner-uddanner-nok-faglaerte.pdf


Billeder


Pressekontakt

Niels Moestrup
Tømrermester og direktør
  46 13 91 91
  40 19 19 05

Firma

Moestrup Alufacader ApS
Industrihegnet 8
4030 Tune, Danmark

  46 13 91 91
  46 13 91 91

http://www.moestrup-alufacader.dk

Modtag nyheder fra Moestrup Alufacader ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater