Med facadeløsningen Schüco ERC 50 er det muligt at udskifte facaden, mens ejendommen er i brug
Glem alt om midlertidig fraflytning og genhusning, hvis facaden skal renoveres. Moestrup Alufacader er på markedet med Schüco ERC 50- en løsning, hvor alt arbejde inklusiv udskiftning af vinduer udføres udefra. Derfor er det ikke nødvendigt at rømme ejendommen og sørge for genhusning.
- Vi har brugt metoden på mange typer bygninger efterhånden. Vores erfaring er, at det fungerer uden problemer, fastslår direktør Niels Moestrup fra Moestrup Alufacader, der har hovedkontor og DS-godkendt produktion i Tune samt projektkontor i Svendborg.
Som Schüco Partner er virksomheden en af de få i Danmark, der kan udføre disse løsninger baseret på den tyske Schüco-koncerns patenterede og CE-mærkede produkter og konstruktioner.
Bygningen bruges, mens den renoveres
Første trin i renoveringen er at fastgøre beslag i den gamle facade, hvorefter der monteres et profilsystem af bærende aluminiumssøjler. Nye vinduer monteres på indersiden af profilsystemet - udenpå de gamle vinduer, som i første omgang bliver siddende. Med de nye vinduer på plads kan den øvrige del af facaden isoleres, hvorefter den nye facade monteres på det bærende skelet af alu-profiler.
Når hele ydersiden er færdig, kan de gamle vinduer fjernes indefra, og lysåbningen afsluttes med lysninger. Facaderne kan leveres i alle sikkerhedsklasser - og kan også udføres med ventilation, solafskærmning samt sikring og flugtveje.
- Denne fremgangsmåde betyder, at ejendommen kan anvendes på helt normal vis, mens vi renoverer den, fortæller Niels Moestrup.
- Det er jo en enorm lettelse - og besparelse - hvis det er en boligblok eller kontorbygning, hvor man normalt må genhuse beboere og brugere, mens facaden renoveres.
Mere komfort - mindre energi
Ny facade giver samtidig mulighed for en række tiltag inden for komfort og energibesparelser.
- På komfortsiden kan vi integrere solafskærmning og ventilation. De alu-profiler, der udgør profilsystemet, kan rumme kabler til de enkelte boliger, siger Niels Moestrup og gør samtidig opmærksom på de energimæssige fordele, der også er ved systemet:
- Når der monteres en nye facade uden på den gamle, giver det nogle oplagte muligheder for at optimere bygningens energiregnskab. Først og fremmest ved at isolere, men også ved at anvende Schüco ProSol TF vindue- og facade-moduler med integrerede solceller, der kan bidrage med 40 % af bygningens energiforbrug, fastslår Niels Moestrup.
Mange fordele med aluminium
Selvom Niels Moestrup er tømrermester og derfor har en naturlig forkærlighed for træ, ser han flere og flere fordele ved aluminium som byggemateriale. Især når det gælder klimaskærme, facadekonstruktioner, udestuer, vinduer og døre er metallet et oplagt alternativ til træ.
- Aluminium er meget stærkere end træ, og derfor kan man tillade sig en mere spinkel konstruktion og dermed flere muligheder i design og farver. Det holder også længe og kan genanvendes, så der er samtidig en miljøværdi, påpeger Niels Moestrup og tilføjer, at aluminium nærmest er vedligeholdelsesfrit.
Moestrup Alufacader har udført facaderenoveringer med forskellige produktløsninger hos blandt andre Greve Gymnasium, Leo Pharma i Ballerup, Jyske Bank i Glostrup, boligforeningen Hegnsgården i Greve og er lige nu med i en omfattende renovering af Sinatur Hotel Storebælt ved Nyborg.
Udover udvikling, produktion og montage tilbyder Moestrup Alufacader også serviceaftaler til såvel private som offentlige bygherrer samt boligselskaber.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.