Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/05-14   -   Pressemeddelelse

Inspirationsdag hos Moestrup Alufacader

Man kan så meget med udvendige og indvendige aluminiumsløsninger til boliger og bygninger, som man ikke kan med andre byggematerialer. Det kan alle, der bl.a. overvejer nye døre og vinduer, få et indtryk af den 8. maj, hvor Moestrup Alufacader holder åbent hus i det nye domicil i Tune. En 14 meter lang demo-truck fra Schüco kommer også til arrangementet og viser muligheder for fagfolk og private

Udover de nye og avancerede produktionsfaciliteter samt det inspirerende showroom på Industrilunden 3 i Tune har Moestrup Alufacader som Schüco Premium Partner samtidig fået en sjælden mulighed for at vise internationale nyheder frem.

Det sker den 8. maj kl 12-16, hvor det er lykkedes Moestrup at få den tyske industrikoncerns 14 meter lange og 3 meter høje demo-truck til Danmark. Lastbilen er specialbygget og indrettet som et rullende showroom med alle mulige former for fleksible og designmæssigt spændende aluminiums¬-løsninger til byggeriet.

Størrelsen på Schücos enorme demo-truck giver mulighed for at se facadeelementer i op til 1,5 etagers højde, ligesom der er udstilling med vinduer og døre samt spændende indretningsløsninger til både offentlige og erhvervsmæssige byggerier samt til private boliger.

Nye og større faciliteter indvies

- Siden vi etablerede alu-virksomheden for knap fire år siden har der været fart på aktiviteterne. Markedet har taget godt imod de fleksible og energivenlige løsninger, så sidste år begyndte vi at se os om efter nye og større produktionsfaciliteter. Vi kunne simpelthen ikke være i de oprindelige lokaler, siger direktør Niels Moestrup, der fandt en løsning i samme by, bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet.

- Entreprenørvirksomheden Aarsleffs tidligere administrationsbygning og fabrikshal blev rømmet og det var lige hvad vi havde brug for. Henover efteråret fik vi så flyttet produktionen, der samtidig blev udvidet. Nu er vi på plads, og det vil vi gerne vise frem til kunder og forretningsforbindelser, siger Niels Moestrup.

Fra klimaskærm til indretningsløsninger
Fra det topmoderne CNC-styrede produktionsanlæg leverer selskabet blandt andet klimaskærme samt vinduer, døre og glastage, udestuer og indvendige indretningsløsninger til alle former for byggeri.

- Der er bred efterspørgsel på Schücos løsninger. Vi leverer til mange offentlige bygninger, skoler og institutioner samt hospitaler og sundhedscentre, ligesom det er populært at anvende alu-løsninger til erhvervsbyggeri og butiksfacader samt private boliger, fortæller Niels Moestrup.

Certificeringer i topklasse
Moestrup Alufacader har i Danmark opnået DS-certificering og EC-certifikat inden for Brand og Røgventilation og leverer EI30+EI60-døre, vinduer og facader. Kombineret med erfaring fra talrige projekter i Danmark giver det kunderne garanti for gennemprøvede løsninger i høj kvalitet og med lang levetid. Til det professionelle marked tilbyder Moestrup Alufacader attraktive serviceaftaler på Schüco-løsninger.

Åbent Hus
Alle er velkomne til Inspirationsdagen, der holdes på Moestrup Alufacaders nye adresse på Industrilunden 3, 4030 Tune torsdag den 8. maj kl. 12-16.

Faktaboks

· I forbindelse med det internationale klimatopmøde COP15, der blev afviklet i Danmark i 2009, blev der skabt øget bevågenhed på klimavenlige og energioptimerende løsninger inden for byggeri. EU forpligtede sig på internationalt niveau, Danmark på nationalt niveau og mange kommuner på lokalt niveau til at reducere CO2-udledningen blandt andet gennem grønt byggeri.

· Efter en vurdering af markedspotentialet i Danmark blev Moestrup Alufacader ApS derfor etableret i 2010 med henblik på at kunne bidrage til at nå de ambitiøse mål til reduktion i co2-udledning og energioptimering, som især den offentlige sektor havde forpligtet sig til at gå foran for at nå.

· Virksomheden har været i konstant vækst siden etableringen og beskæftiger i dag omkring 15 medarbejdere i Tune samt på projektkontoret i Svendborg.

· Moestrup Alufacader ApS sørger for alt i forbindelse med opgaven, herunder projektering, produktion, kvalitetsstyring samt sikker levering - enten direkte eller gennem nøje udvalgte partnere såvel i Danmark som på Færøerne, hvor selskabet arbejder sammen med vinduesmontørfirmaet HDYGD.

Billeder


Pressekontakt

Niels Moestrup
  40 19 19 05
Lars Lindskov
Pressekontakt
   30 50 19 79
Helene Moestrup
  46 13 91 91

Firma

Moestrup Alufacader ApS
Industrihegnet 8
4030 Tune, Danmark

  46 13 91 91
  46 13 91 91

http://www.moestrup-alufacader.dk

Modtag nyheder fra Moestrup Alufacader ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire