Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/02-13   -   Pressemeddelelse

Offentlig topdirektør bliver videnpilot

Med mange års ledererfaring fra den offentlige sektor er Hvidovre Kommunes tidligere social- og arbejdsmarkedsdirektør blevet selvstændig. Kit Claudi har etableret sin egen virksomhed og samtidig indledt samarbejde med SCP Consulting A/S i Allerød, der er specialiseret i offentligt-privat samarbejde

Da det sidste efterår blev meldt ud, at Hvidovre social- og arbejdsmarkedsdirektør i forbindelse med en ændring af kommunens organisation ville forlade sin stilling, var alle enige om, at den 43-årige Kit Claudi snart ville være at finde i en ny stilling med tempo og udfordringer.

Men at en stribe tilbud fra virksomheder i den private sektor gennem de seneste måneder skulle få hende til at etablere sig som selvstændig, havde de færreste nok set komme.

Fra direktør til IværkZer

Kit Claudi er sprunget ud i en karriere som selvstændig og har etableret virksomheden IværkZ, hvor hun med sine mange års ledererfaring fra den offentlige sektor bistår med at udvikle løsninger, der ligger i krydsfeltet mellem den offentlige og den private sektor.

- I forbindelse med forberedelserne til etableringen af IværkZ var jeg i dialog med en række konsulenthuse, der alle har stærke folk og gode kompetencer ombord. Selvom alle repræsenterede gode muligheder blev jeg mest tiltrukket af miljøet og tilgangen til opgaverne hos et mindre konsulenthus, hvor både kemien og det faglige match er perfekt, fortæller Kit Claudi, som derfor har indgået en aftale som associeret partner med SPC Consulting i Allerød.

Associeret partner

SCP Consulting A/S har base i Allerød og består af erfarne konsulenter med stærk analytisk og faglig indsigt samt med stor erfaring i, hvad der virker i praksis. Alle hos SCP har en fortid som konsulenter og partnere i førende konsulenthuse samt fra ledende stillinger i børsnoterede selskaber eller den offentlige sektor.

- Vi har gennem nogen tid forsøgt at få Kit Claudi med hos SCP Consulting, da hendes profil og dybe indsigt i den offentlige sektor er et rigtigt godt supplement til vores eksisterende virksomhed og kundeportefølje, siger direktør Thomas Konradsen.

Foruden Thomas Konradsen består SPCs konsulentteam af Tom Hefting; Jørn Schade, Ole Frank Overgaard, Hans Thorkildgaard og Kenth H. Bergenholtz.

- Mange af vores kunder vil have glæde at få så stærk en videnpilot fra den offentlige sektor med om bordet, når der skal udvikles nye innovative og vækstorienterede samarbejder og projekter i spændingsfeltet mellem offentlig og privat sektor, siger Thomas Konradsen og fortsætter:
- Hertil kommer, at Kit med sine veldokumenterede resultater på de store velfærdsområder og med erfaring i implementering af tillidsbaseret ledelse i praksis, kan bringe exellence-erfaringer fra offentlig ledelse ind i den private sektor.

Enkle og anvendelige løsninger

SCP Consulting mestrer en bred pallette af metoder indenfor udvikling og eksekvering af strategier, innovation og projektledelse, effektivisering og optimering af processer og arbejdsgange samt udvikling og forandring af organisationer. Målet er enkle og anvendelige løsninger, der skaber effekt med det samme.

Konsulenthuset er især stærke inden for energi- og forsyningssektoren, medicinal sektoren, fødevare-sektoren, jern- og metalindustrien samt omstilling af offentlige virksomheder og organisationer til markedsvilkår.

Gensidig læring

- Jeg glæder mig til at komme med på holdet af erfarne konsulenter fra den private sektor, siger Kit Claudi, der allerede er i gang med at løse opgaver for såvel private som offentlige kunder.

- De offentlige budgetter er udfordret, ikke mindst fordi befolkningens forventninger til velfærdsydelser overstiger mulighederne for at indfri dem. Derudover er der en demografisk udfordring med flere uden for arbejdsmarkedet og færre på arbejdsmarkedet i de kommende år.

- Derfor skal vi tænke nyt, og det kan vi blandt andet gøre ved at lære af hinanden og udveksle erfaringer mellem offentlig og privat sektor, fastslår Kit Claudi, der i forbindelse med sit karriereskifte har sat handling bag ordene om selv at ville bidrage med såvel strategiudvikling som praktisk ledelse også er indtrådt i den private hjemmeplejevirksomhed Cura Pleje A/S, der ligesom SPC også har base i Allerød i Nordsjælland.

Professionelt bestyrelsesmedlem - og mor

Udover sin nye post som bestyrelsesmedlem i Cura Pleje er Kit Claudi bestyrelsesmedlem i socialchef-foreningens kreds Hovedstaden, Professionshøjskolen UCC, Akkreditering Danmark, hvor hun er udpeget af Landsorganisationen af opholdssteder. Endelig er hun repræsentantskabsmedlem i Danske Daginstitutioner.

Tung faglig baggrund

Kit Claudi er oprindeligt uddannet cand. jur. med speciale i kommunalret fra Københavns Universitet i 1995. Efterfølgende har hun i 2005 suppleret med en Master i Public Administration fra CBS i København med en afhandling om "Kontrakters skabende kraft i den offentlige sektor", og i øjeblikket er hun ved at uddanne sig til EMCC-certificeret systemisk coach hos Rambøll.

Rent jobmæssigt har Kit Claudi siden 1996 bevæget sig fra en specialkonsulentstilling og senere souschef og sekretariatschef i Københavns Kommune, inden hun kom til Hvidovre Kommune i 2008, først som social- og sundhedsdirektør, og siden 2011 som social- og arbejdsmarkedsdirektør. Hun har dermed erfaring som øverste ansvarlig for 3000 medarbejdere og et budgetansvar på knap 3 milliarder.

Kit Claudi er født og opvokset i Hillerød, men har i en årrække boet i Hvidovre med sin mand og to børn.

Relevant information

http://www.scpconsulting.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

SCP Consulting A/S
Gydevang 39-41
3450 Allerød, Danmark

  61 55 89 74
  61 55 89 74

http://www.scpconsulting.dk

Modtag nyheder fra SCP Consulting A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater