Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/01-11   -   Pressemeddelelse

Generationsskifte i Store-Hedebyg Entreprise A/S

Efter 26 år i virksomheden overlader 57-årige Lasse Grønn tømmerne til partneren Per Lauridsen, der fra årsskiftet driver virksomheden videre som eneejer - med samme fokus på godt håndværk og kvalitet som hidtil.

Med en baggrund som ansat tømrersvend og siden som konduktør har Lasse Grønn år for år stille og rolig arbejdet sig op til en position som direktør for en af store entreprenørvirksomheder i Køge Bugt, heraf de seneste ni år som medejer.

Nu takker 57-årige Lasse Grønn af som direktør for Store-Hedebyg Entreprise A/S i Solrød. Han har i forbindelse med årsskiftet overladt tømmerne og hele aktiebeholdningen til sin partner og medejer, 47-årige Per Lauridsen, som han kom ind i virksomheden sammen med i midten af 80erne.

- Byggebranchen har altid været fyldt med forandringer, men gennem alle årene har vi hos Store-Hedebyg Entreprise fokuseret på at kombinere godt håndværk med en professionel indstilling til opgaverne. Og den indstilling har vores kunder heldigvis kvitteret for at benytte os igen og igen, siger Lasse Grøn, der især er glad for, at de dygtige medarbejdere og de mange trofaste kunder fortsat er i gode hænder under Per Lauridsens ledelse.

Per Lauridsen bekræfter Lasse Grøns opfattelse af de resultater, de to mangeårige partnere i fællesskab har opbygget i SHE, som Store-Hedebyg Entreprise typisk kaldes på de mange sjællandske byggepladser, hvor virksomheden udfører opgaver.

- Den professionelle og mentale tilgang, som Lasse nævner, har vi alle hos SHE. Den betyder, at vi i dag repræsenterer en erfaren partner for vores kunder, der primært er erhvervskunder samt stat og kommuner. Det er vores mål, at SHE er det naturlige valg, når bygherrer og arkitekter udvælger samarbejdspartnere til store projekter, hvor tømrerarbejde indgår, fastslår Per Lauridsen, som samtidig pointerer, at Store-Hedebyg Entreprise A/S vil blive drevet videre efter de samme principper om godt håndværk, kvalitet og præcision, der har gjort virksomheden til den efterspurgte partner, som den er i dag.

I mange år har Lasse Grønn ved siden af sit engagement i Store-Hedebyg Entreprise bestridt en række tillidshverv i blandt andet Dansk Byggeris Træ-sektion og i interesseorganisationen Dansk Træ.

Yderligere oplysninger:
· Adm. direktør Per Lauridsen, mobil 40 14 09 31
· Lasse Grønn, mobil 21 42 75 79

Relevant information

http://www.lindskov-management.dk


Pressekontakt


Firma

Store - Hedebyg Entreprise A/S
Kildeager 1
2680 Solrød Strand, Danmark

  40 14 09 31
  40 14 09 31

http://www.lindskov-management.dk

Modtag nyheder fra Store - Hedebyg Entreprise A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater