26/03-14
-
Pressemeddelelse
Åbent Hus hos Visma
Mange bilforhandlere og køkkenforretninger holder åbent hus, hvor man kan se og prøve produkterne og tale uformelt med medarbejderne. Det er ikke typisk hos rådgivere og IT-huse, men det skal prøves, siger Visma og slår dørene op for to uformelle dage med smagsprøver på IT-løsninger og konsulentydelser.
Serieiværksætteren Frank Rasmussen, der står bag teleselskabs-succeser som BiBoB, Telmore og Justfone, holder oplæg om, hvorfor han lige nu har valgt at etablere sig på en helt ny måde - blandt andet ved at outsource backoffice-funktioner som løn, HR og IT.
Og så er der masser af gode forårstilbud til alle deltagere på dagene.
Hvis man er håndværker og har brug for et IT-system, som man kan holde styr på materialer og timer såvel for sig selv som for medarbejderne. Eller man er vognmand og gerne vil se på et system, der automatisk kan fakturere, når chaufførerne læsser varer af ude ved kunderne. Eller hvis man er økonomidirektør og overvejer at outsource dele af sin regnskabsfunktion eller har brug for sparring omkring HR-opgaver eller optimering af virksomhedens lønfunktion. Ja, så er der ikke rigtig nogen butikker, man kan gå ind i på samme måde, som hvis man vil se på en ny bil eller overvejer et nyt køkken.
Det laver Visma nu om på. For henover to dage - tirsdag den 8. april kl 8.30-12.30 og onsdag den 9. april kl 14.30-18.30 - slår den store nordiske IT- og konsulentvirksomhed helt utraditionelt dørene op til deres hovedkontor i Herlev for kunder og interesserede, der ønsker at få en uformel snak med nogle af virksomhedens konsulenter og specialister i løsninger til en lang række forskellige brancher.
Bliv inspireret
- Vi er blevet lidt inspireret af andre brancher, hvor det er normalt, at man under mere uformelle former kan se og prøve de ting, man overvejer, siger senior manager Lars Eberhardt, der er ansvarlig for arrangementet.
- Under Åbent Hus-dagene vil der være mulighed for at overvære produktdemonstrationer og tale uformelt med Vismas konsulenter og rådgivere. Der vil også være kunder tilstede, der deler ud af deres oplevelser med Vismas løsninger, så man kan opleve, hvordan samarbejdet med os fungerer i praksis.
Der vil også være kunder tilstede, der deler ud af deres oplevelser med Vismas løsninger. Klingenberg Entreprenørforretning fortæller om, hvordan de har fået et bedre overblik over materialeforbrug, timesedler og fakturering. DSVM Group deler ud af deres erfaringer med en unik transportløsning til styring af koncernens bilflåde. Og endelig stiller IT-giganten Atea op og fortæller om, hvorfor de har outsourcet deres lønfunktion til Visma.
Dermed præsenterer Visma et usædvanligt spænd i løsninger til både små og store virksomheder på tværs af brancher og geografi.
- Man kan selvfølgelig også benytte lejligheden til på stedet eller eventuelt på forhånd at aftale et separat møde med en konsulent om et emne eller et problem, man gerne vil have uddybende sparring til, understreger Lars Eberhardt, der sammen med en række kolleger er klar til at præsentere løsninger på workshops, i plenum og under mere fortrolige former i mødelokaler, der står til rådighed under Åbent Hus-dagene.
Serieiværksætteren Frank Rasmussen, der står bag teleselskabs-succeser som BiBoB, Telmore og Justfone, holder begge dage oplæg om, hvorfor han lige nu har valgt at etablere sin forretning på en helt ny strategisk platform. Han har eksempelvis valgt at outsource alle backoffice-funktioner til Visma, som hans selskab også bor i kontorfællesskab med - og hans forretningsmæssige baggrund for dette strategiske valg deler han nu helt usædvanligt åbent med deltagerne.
Virksomheds- og brancheløsninger
Udover Vismas egne løsninger inden for regnskab, løn og HR deltager SuperOffice med en stand, hvor man kan høre mere om, hvorfor et CRM-system er vigtigt for virksomhedens kunderelationer, hvilke fordele, der er ved at implementere et CRM system og ikke mindst, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge mellem mulighederne på markedet.
Derudover kan man se brancheløsninger til iværksættere inden for alle brancher samt branchespecifikke løsninger til transport- og logistikvirksomheder, grossist- og handelsvirksomheder, håndværkere og entreprenører, rådgivere og revisorer samt detailhandel.
En af løsningerne er blandt andet den revolutionerende mobile POS-løsning, der er udviklet af danske Wallmob, som netop er blevet en del af Visma-koncernen. Løsningen fungerer som en erstatning af - eller supplement til - butikkens eller kædens eksisterende butiksdataløsning. Samtidig kan løsningen integreres med eksisterende e-handelsløsninger, kundeprofiler osv. Butiksekspedienten kan gennemføre et køb hvor som helst i butikken, og kunden slipper for at stå i kø.
Løsningerne præsenteres på workshops og seminarer, man kan deltage i efter behov og interesse.
Stærke forårstilbud
- Vi ved, at virksomhedslederes tid er kostbar. Derfor vil vi gerne kvittere for deres deltagelse og har udarbejdet en række stærke tilbud i anledning af foråret, fortæller Lars Eberhardt.
Tilbuddene bliver præsenteret under Åbent Hus-dagene, men omfatter blandt andet et antal timers gratis konsulent-bistand, betalingsfri licensperioder samt IT-løsninger og konsulentbistand af forskellig art til særdeles attraktive priser.
Åbent Hus-arrangementet henvender sig udelukkende til virksomheder og professionelle, idet Visma ikke markedsfører produkter eller løsninger til private forbrugere.
Lidt til smagsløgene
Om tirsdagen slutter arrangementet med en let frokostbuffet, og der er mulighed for smage på forskellige typer juice.
Dagen efter er der ved eftermiddagsarrangementet også lidt til ganen samt mulighed for at smage forskellige kendte og ukendte rom-typer og -mærker, når rom-specialisten Paw Wad giver smagsprøver fra sin forretning rombo.dk
Mange muligheder
Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.
- Derfor er der mange muligheder for at man kan finde et produkt eller en løsning, der passer til netop ens virksomhed uanset størrelse eller branche, fastslår Lars Eberhardt.
Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Kolding og Odense samt i Lyngby. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.600 ansatte og omsatte i 2013 for godt 6,5 mia. NOK.
Program og tilmelding
Læs mere om programmet på www.visma.dk/aabenthus, hvor man også tilmelder sig.
Relevant information
Visma
http://www.visma.dk
Åbent Hus
http://www.visma.dk/aabenthus
Pressekontakt
Lars Eberhardt
Senior manager
20 14 83 11