Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/09-12   -   Pressemeddelelse

Liv&Død Prisen 2012 går til stærkt makkerskab i sorgens tjeneste

Per Bøge og Jes Dige har udviklet et unikt materiale og støttesystem til børn der har mistet. Nu belønnes de af Landsforeningen Liv&Død for deres arbejde med at bryde tabuet omkring døden.

Per Bøge og Jes Dige har gennem de seneste 15 år dannet makkerpar på projektet OmSorg der indeholder pædagogisk materiale og sorggrupper for børn. Ved hjælp af en række manualer og handleplaner støtter projektet voksne til at kunne hjælpe børn i sorg, i forbindelse med enten en forælders eller søskendes sygdom eller død.

Enestående projekt
"Per Bøge og Jes Dige har med OmSorg udviklet et enestående projekt der sigter på at inspirere og ruste voksne til at hjælpe børn i vanskelige situationer. Det har fået mange voksne til at erkende at de har et ansvar for at hjælpe børn i sorg og krise. Projektet har betydet at der er blevet snakket med og lyttet til børnene, og at børnenes sorg er blevet taget alvorligt. På den måde har det været stærkt medvirkende til at bryde tabuet omkring døden, og det er derfor med glæde at vi tildeler årets Liv&Død Pris til Per Bøge og Jes Dige", siger formand for Landsforeningen Liv&Død, Inge Nesgaard.

Som følge af projektet har 96 procent af landets skoler og 85 procent af daginstitutionerne i dag en OmSorg-handleplan. Ud af de 15 procent af daginstitutionerne som endnu ikke har en plan er hver fjerde i gang med at udarbejde en.

Udlandet kigger med
"Per Bøge og Jes Dige har ambitioner om at alle daginstitutioner og skoler på grundskoleniveau får lavet en handleplan. Vi håber naturligvis at vi med denne anerkendelse af de allerede opnåede resultater kan medvirke til dels at det gode arbejde fortsættes, men også at kendskabet til projektet udbredes endnu mere, og at Per og Jes kommer helt i mål", forsætter Inge Nesgaard der gør opmærksom på at man flere steder i udlandet kigger nøje til OmSorg i et forsøg på at udvikle lignende koncepter.

Liv&Død Prisen er på 10.000 kr. og overrækkes til Per Bøge og Jes Dige onsdag den 19. september kl. 12.00-14.00 ved en uformel reception i Landsforeningens lokaler på Nikolaj Plads 27, 1067 København K. Her er alle interesserede velkomne til at deltage.

Læs mere om Landsforeningen Liv&Død på www.livogdoed.dk eller på www.facebook.com/livogdoed

For yderligere information, kontakt Inge Nesgaard, formand i Liv&Død, telefon 40 14 91 94 eller Mogens Balling, direktør i Liv&Død, telefon 20 22 64 15.

Hent et billede af Per Bøge her: www.kortlink.dk/bdqb
Hent et billede af Jes Dige her: www.kortlink.dk/bdq7

Landsforeningen Liv&Død er en af landets ældste foreninger med rødder tilbage til 1881 hvor foreningen blev stiftet som Dansk Ligbrændingsforening.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for: at sikre alle en værdig afslutning på livet, at hjælpe mennesker med at få deres sidste vilje opfyldt, at nedbryde tabuet om døden og at informere om forhold i forbindelse med død og begravelse.

Relevant information

http://www.livogdoed.dk/


Pressekontakt


Firma

Landsforeningen Liv&Død
Nikolaj Plads 27
1067 København K, Danmark

  +45 33 36 49 70

https://livogdoed.dk/

Modtag nyheder fra Landsforeningen Liv&Død på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire