Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/09-12   -   Pressemeddelelse

Liv&Død Prisen 2012 giver kvalitetsstempel til landsdækkende projekt om sorg

Per Bøge og Jes Dige fik onsdag d. 19. september overrakt Liv&Død Prisen 2012 af Landsforeningen Liv&Død's formand Inge Nesgaard. Liv&Død Prisen uddeles hvert år til personer eller organisationer, som har været med til at nedbryde tabuet om døden ved at markere sig i det offentlige rum.

- Vi er ufatteligt ydmyge og taknemmelige over at modtage Liv&Død Prisen 2012. Det betyder rigtig meget for vores videre arbejde, at vi kan vise Prisen frem og sige: Vi har fået sådan et stempel her. Det er godkendt!, sagde Per Bøge, da han og kollegaen Jes Dige onsdag modtog Liv&Død Prisen ved en reception i Landsforeningens lokaler på Nikolaj Plads i København.

Makkere i mere end 15 år
Per Bøge og Jes Dige har i mange år arbejdet på at nedbryde tabuet omkring døden ved at ruste voksne til at hjælpe børn, der har mistet. I mere end 15 år har de dannet makkerpar på projektet "OmSorg", der indeholder pædagogisk materiale og sorggrupper for børn. Ved hjælp af en række manualer og handleplaner støtter projektet voksne til at kunne hjælpe børn i sorg, i forbindelse med enten en forælders eller søskendes sygdom eller død.

Unikt materiale
Med tildelingen af Liv&Død Prisen 2012 hædres Per Bøge og Jes Dige nu for deres store arbejde.
- Per Bøge og Jes Dige får Liv&Død Prisen 2012 for projektet "Omsorg", der har udviklet sig til at være et enestående projekt, der hjælper børn, som har en forælder eller søskende, der bliver alvorligt syg, eller som har mistet en forælder eller en søskende. Der er tale om et unikt materiale og støttesystem, der har fået udbredelse over hele landet i institutioner, hvor børn færdes, og som sigter på at sætte voksne i stand til at tage deres ansvar på sig for at støtte børn i vanskelige sorg- og krisesituationer, sagde Liv&Død's formand Inge Nesgaard i motivationen for Liv&Død Prisen 2012.

Liv&Død Prisen er på 10.000 kr. og et diplom. Prisen uddeles hvert år til en person eller en organisation, som i det offentlige rum på en iøjnefaldende måde har været med til at nedbryde tabuet om døden. Liv&Død Prisen blev uddelt for første gang i forbindelse med Landsforeningen Liv&Døds 130 års jubilæum i 2011, hvor DR-journalisten Anders Agger var prismodtageren.

Læs mere om Landsforeningen Liv&Død og Liv&Død Prisen på livogdoed.dk eller på facebook.com/livogdoed

For yderligere information, kontakt Inge Nesgaard, formand for Liv&Død, telefon 40 14 91 94 eller Mogens Balling, direktør i Liv&Død, telefon 20 22 64 15.

###

Landsforeningen Liv&Død er en af landets ældste foreninger med rødder tilbage til 1881, hvor foreningen blev stiftet som Dansk Ligbrændingsforening.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for: at sikre alle en værdig afslutning på livet, at hjælpe mennesker med at få deres sidste vilje opfyldt, at nedbryde tabuet om døden og at informere om forhold i forbindelse med død og begravelse.

Relevant information

http://www.livogdoed.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Landsforeningen Liv&Død
Nikolaj Plads 27
1067 København K, Danmark

  +45 33 36 49 70

https://livogdoed.dk/

Modtag nyheder fra Landsforeningen Liv&Død på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire