23/08-16
-
Pressemeddelelse
Sådan undgår din virksomhed at sende penge i armene på internationale svindlere
Sådan undgår du at sende mange penge i armene på internationale svindlere - og sådan er du dækket
Dansk email marketing virksomhed blev i går forsøgt franarret 27.000 euro, og bruger nu den viden til at oplyse andre virksomheder om hvordan de internationale bander opererer
Desværre foregår det hver eneste dag, at danske virksomheder bliver udsat for forsøg på svindel. Nu er svindlen blevet ganske sofistikeret, så veludført at selv danmarks største email marketingvirksomhed, MailPlatform, var lige ved at sende 27.000 euro til Tjetjenske svindlere, der opererer med engelske bankkonti og servere på American Virgin Island.
Sådan undgår din virksomhed at blive ramtDer er en række helt simple råd, som danske virksomheder kan lave til en slags checkliste, for at undgå denne form for bedrageri. Svindlerne er dygtige, de er eksperter i at opsætte mailservere, der giver sig ud for at være andre. Det betyder desværre at selv de mest avancerede spamfiltre ikke nødvendigvis fanger beskederne.
"Som udgangspunkt vil en forsikring ikke dække et svindelnummer som dette, hvor der ikke sker et indbrud i virksomhedens IT-systemer. Svindelnummeret falder mellem to typer af forsikringer, netbankforsikringen og forsikringer der dækker medarbejderkriminalitet, hvorfor virksomheder bør udvise større forsigtighed særligt ved overførsler i udenlandske valutaer til udenlandske banker", uddyber skadesdirektør Torben Bidstrup fra Købstædernes Forsikring.
Bankdirektør i Skjern Bank, Per Munch, har også et godt råd til virksomhederne: "Det er vigtigt altid at være flere, der skal godkende en overførsel i virksomheden. Vi har desværre set denne form for bedrageriforsøg flere gange før, og er pengene først sendt afsted vil det være yderst svært, for ikke at sige umuligt, at få pengene retur fra en udenlandsk bank".
"De narrede ganske enkelt min økonomidirektør til at tro, jeg bad ham lave en overførsel, ved at gå meget stille og roligt tilværks. Først skrev de en mail, på perfekt dansk, vi svarede, de skrev endnu en mail, før mailen med selve overførslen og kontonummeret kom", siger Kim Østergaard.
Gennem England, en amerikanske ø til dyre vaner i TjetjenienSvindlerne opererer meget internationalt. De har lavet et teknisk opsæt, med mailservere hos flere anerkendte udbydere, opererer gennem domæner hvor registranten er skjult, og trækker et spor med en bankkonto i England, over American Virgin Island til Tjetjenien.
Det lykkedes Kim Østergaard fra MailPlatform, hvis virksomhed lever af at udsende nyhedsbreve- og SMS markedsføring for danske virksomheder, at analysere den tekniske del af mailen fra svindlerne. "De har lavet den tekniske opsætning så dygtigt, at mange danske virksomheder kunne lære meget af deres tekniske kunnen. Sporet ender ved en IT-virksomhed i Tjetjenien, og 2 personer der fremstiller sig selv som levemænd med dyre vaner på Facebook.
Det skal din virksomhed teknisk opsætte for at minimere svindelDer er 3 tekniske termer som er vigtige at opsætte og forstå. De hedder noget så kryptisk som SPF, DKIM og DMARC. De vil hjælpe virksomhedens mailserver, med at vurdere om en besked reelt er sendt internt, eller om den kommer udefra og forsøger at kompromittere sikkerheden.
"Vi har lavet en guide, der fortæller om konfigurationen af SPF og DKIM, både i video- og artikel form. Er din virksomhed i tvivl om, hvordan det teknisk skal ændres og konfigureres, vil langt de fleste hosting virksomheder eller domæneregistranten hjælpe. Mangler din virksomhed stadig hjælp og sparring, må vores support gerne kontaktes for et godt råd", fortæller Kim Østergaard og afrunder interviewet der heldigvis ikke endte med at koste hans virksomhed penge.
MailPlatform havde naturligvis selv lavet hele den tekniske opsætning korrekt, men spamfiltret hos en af verdens største udbydere af firmamail, fangede alligevel ikke beskeden fra svindlerne.
Relevant information
Sådan undgår din virksomhed internationale svindlere på mail
http://mailplatform.dk/sadan-undgar-du-at-sende-mange-penge-i-armene-pa-internationale-svindlere-og-sadan-er-du-daekket/
Sådan anvendes SPF og DKIM
http://mailplatform.dk/spf-dkim/
Se også video podcastet
http://mailplatform.dk/sadan-undgar-du-at-sende-mange-penge-i-armene-pa-internationale-svindlere-og-sadan-er-du-daekket/
Pressekontakt
Kim Østergaard
CEO
+45 72 44 44 55
+45 42 55 55 55