01/06-12
-
Pressemeddelelse
Størstedelen af alle danske virksomheder mangler den mest effektive kommunikationsform - et konkurrenceproblem mener ekspert
Nyhedsbreve er den mest effektive kontaktform målt på investering kontra udbytte. Et korrekt udsendt nyhedsbrev giver pengene hele 40 gange igen. Det er langt foran andre online marketing metoder, hvor søgemaskineoptimering giver pengene 22 gange igen - efterfulgt af søgemaskinemarketing, f.eks. Google Adwords med en 19 gange forventet tilbagebetaling. Det fortæller de nyeste amerikanske undersøgelser fra RSW.
Trods det faktum at udsendelse af nyhedsbreve, også kaldet email marketing, er den mest effektive kommunikationsform, mangler hovedparten af de danske virksomheder stadig at tage kommunikationsformen seriøst.
Der findes ingen officielle danske tal for området, men sammenlignelige amerikanske undersøgelser viser, at kun 4% af de mindste virksomheder anvender email marketing som kommunikationsform. Et tal der stiger til ca. 20% for de mellemstore og større virksomheder. Kun de største amerikanske, og danske virksomheder, anvender nyhedsbreve som en seriøs og integreret del af deres kommunikation. For de største virksomheder er anvendelsesgraden på 75% - et tal der ikke overrasker email marketing expert Kim Østergaard fra virksomheden MailPlatform.dk : "Vore største kunder tager email meget seriøst i deres samlede kommunikations mix, og planlægger aktiviteterne på linie med deres øvrige markedsføring".
Virksomhederne mangler viden
Mange mindre og mellemstore virksomheder mangler viden omkring mediet. Samtidigt ser de en ubegrundet stor teknisk barriere. Et faktum der i sidste ende kan koste Danmark konkurrenceevne. Et korrekt udsendt nyhedsbrev giver pengene 40 gange igen, hvilket er næsten dobbelt så effektivt, i forhold til de øvrige online marketing metoder som søgemaskineoptimering og betalte søgeord.
Hos børsnoterede BoConcept A/S, er marketingdirektør Palle Larsen bevidst omkring styrkerne ved email marketing. "Vi har flere fuldtidsressourcer, der arbejder med vores online kommunikation. Og ser en klar cross-channel effekt (her online kanalens evne til at trække kunder til butikkerne, red.) - ved at udsende nyhedsbreve på vore mere end 50 markeder".
Danmark har flere specialiserede rådgivningsvirksomheder, der arbejder med email marketing. Faktisk er den dårlige udnyttelsesgrad, blandt de mellemstore- og mindre virksomheder, paradoksal i et land hvor rådgiver markedet er så modent.
Hos MailPlatform.dk er de ikke i tvivl om en af årsagerne, til den dårlige penetration af markedet. De seriøse løsninger har simpelthen været for dyre for de lidt mindre virksomheder. Noget virksomheden har ændret på. "Vores mindste løsning koster kun 200 kr. i måneden - selv der tager vi os tid til at hjælpe kunden godt i gang", fortæller Kim Østergaard. Han tror på at tilført viden og løbende sparring er vejen til kundernes succes - og til et langvarigt kundeforhold.
Blandt referencerne hos MailPlatform.dk er: BoConcept, Blockbuster, Bon á Parte, emærket, Fleggaard, Kop & Kande og mange mellemstore og mindre virksomheder.
Relevant information
http://mailplatform.dk