05/04-13
-
Pressemeddelelse
Har de sociale medier vundet - nej intelligente nyhedsbreve sælger stadig bedst
Set fra modtagerens synspunkt er den modtagne marketing mail ofte blot et nyhedsbrev. Som afsender er du nød til at forholde dig meget mere nuanceret til begrebet, hvis dine nyhedsbreve skal have en fremtid.
Mange efterspørger en løsning til nyhedsbreve, men leder i virkeligheden efter langt mere. I Danmark er ordet "nyhedsbrev" blevet en fælles betegnelse for en kategori der dækker over meget forskelligt. I virkeligheden med rette, for vi er alle forbrugere når vi holder fri. Dagsordenen for den professionelle online marketingmedarbejdere og forbrugerne, går heldigvis hånd i hånd, også selvom de fleste endnu ikke ved det.
Fra stenalderen til fremtiden
Stenalderen var for e-mailens vedkommende i 1993, hvor den første rigtige e-mail blev sendt. Dengang eksisterede der ingen systemer til udsendelse af nyhedsbreve, der var ingen som efterspurgte massekommunikation på e-mail. De eneste elektroniske beskeder var håndskrevne tekst mails, ingen grafik eller formatering af skrifttyper, kun helt almindelige plain tekst.
Siden er det gået stærkt med udviklingen af først computere, dernæst smartphones og sidenhen også tablets. E-mailen har fået konkurrence fra de sociale medier, de interne postsystemer i f.eks. Facebook, Google+ og Twitter der i sig selv er et postsystem til de korte beskeder. Men e-mailen som disciplin har ikke udviklet sig nævneværdigt. Sproget er blevet mere uformelt, i mange kulturer er beskederne blevet kortere og sprogligt også dårligere. Man accepterer ganske enkelt at det må og skal gå stærkt, at tiden går forud for kvaliteten.
Massekommunikationen, nyhedsbreve, email marketing eller ganske enkelt reklamemails er også lidt af en tidslomme. Formen har ændret sig fra tekst mails til grafiske nyhedsbreve. Men intelligensen i udsendelsen har for hovedparten af alle afsendte beskeder ikke ændret sig. Langt de fleste virksomheder, små som store, sender den samme mail til alle modtagere. Potentialet ved segmenterede og mere intelligente nyhedsbreve er 4-10 gange højere end one-size-fits-all.
Fra simple nyhedsbreve til et intelligent markedsføringsværktøj
MailPlatform understøtter de intelligente nyhedsbreve, der gør en email til et markedsføringsværktøj. Det er ikke den simple variant, hvor navn, firmanavn og andre simple flettefelter indsættes i et nyhedsbrev, men de intelligente afsendte nyhedsbreve, der tager udgangspunkt i modtagerens situation.
Modtageren er en kompleks størrelse. Det kan være en forbruger, hvor modtageren beriger sin egen profil gennem forskellige kanaler. Eller en virksomheds modtager, en såkaldt professionel modtager, hvor profilen beriges dels gennem modtagerens handlinger og afsender virksomhedens manuelle berigelse af modtagerens profil.
Forskellige former for berigelse af profiler
Profilen på en modtager, også kaldet modtagerens stamkort, kan bestå af mere elementære felter, som f.eks. navn, adresse, postnr., by og så videre. Disse oplysninger fremkommer ofte som et input fra enten modtageren eller virksomheden. Eller afledt heraf gennem en integration med f.eks. en web-shop, et økonomisystem eller et CRM system. Men i alle tilfælde fremkommer oplysningerne gennem indtastning.
Adfærdsinformationen er helt- eller delvist selvlærende information. Der findes mange forskellige former for selvlærende typer af information. I MailPlatform registrerer vi brugernes "open" og "click", dvs. hvem åbner en tilsendt mail og hvem der klikker i den tilsendte mail. Vi registrerer også hvor og hvornår mailen åbnes og hvilke links der klikkes på hvornår.
Adfærdsinformationen kan også beriges fra andre systemer. Det er lidt forskelligt hvordan dette kan implementeres, men den helt simple variant er gennem 1-click Google Analytics sporing. "Vi understøtter en mængde forkskellige click-tracking muligheder, hvor data kan opsamles på tværs af MailPlatform og en række andre systemer", fortæller Kim Østergaard der har grundlagt MailPlatform. De mere avancerede tracking former inkluderer brugeroplysninger indsat i URL'en ved viderestilling til f.eks. web-shop, hvor shoppen dernæst tager informationen og behandler disse i en samlet profil, for senere at returnere oplysningerne igen til email marketing platformen.
Anvendelsen af de opsamlede data
Selve opsamlingen af intelligente data kan være vanskelig at definere. Derfor samarbejder MailPlatform også med en række førende digitale bureauer, der kan være behjælpelig med den opgave. Når det kommer til anvendelsen har vi samlet en række best-practices, der er frit tilgængelige i selve systemet. I forbindelse med opsamlingen af information, vil en intelligent anvendelse og opfølgning ofte ske gennem en autoresponder. En autoresponder er at sidestille med automatiske mails eller automatiske flows. Autoresponderen reagerer ud fra hvornår modtageren er oprettet i email marketing systemet.
Autoresponderen giver mulighed for at filtrere på alle tilgængelige felter i MailPlatform - også de felter som kunden opretter som egne felter (eller custom fields). Det kan f.eks. være et felt som: "Hvilke interesser har du indenfor ...." og en række forskellige valgmuligheder. Autoresponderen kigger på filtret, f.eks. alle med interesse for fodbold, og kan eksekvere en mail på et givent tidspunkt, som et flow fra tidspunktet hvor modtageren tilmeldte sig din mailliste.
Triggere eller "trigger mails" er en anden form for automatisering. Triggere er langt mere avancerede end autorespondere. I MailPlatform kan triggere kigge på alle handlinger internt i systemet - og automatisk sende en mail til en modtager f.eks. hvert år på vedkommendes fødselsdag. Du kan læse en referencehistorie omkring NEYE, hvordan de anvender trigger til udsendelse af fødselsdagsmails.
Fødselsdagsfeltet er et standard felt i systemet, men også egne datorelaterede felter kan anvendes på lignende måde. Flere kunder har et "LastPurchaseDate" felt oprettet, der automatisk udfyldes gennem en API integration med kundens web-shop eller økonomisystem. En best-practice regel er at udsende 2 tilfredsheds mail efter et køb. Den første har karakter af: "Vi håber alt var tilfredsstillende i forbindelse med dit køb hos ...", den næste er mere salgsorienteret, en slags win-back mail: "Som tak fordi du er en loyal kunde er her en ...". Integrationen og standard opsætningen i MailPlatform vil sørge for, at opdateres "LastPurchaseDate" med en ny dato, vil kunden naturligvis ikke modtage mail nr. 2, før den seneste ordre datomæssigt forfalder for reglen.
En krydskombination af en række forskellige felter giver naturligvis en langt mere segmenteret kundeoplevelse. Kombineres det med dynamisk indhold, dvs. gruppe eller individuelt indhold, som automatisk kan "brevflettes" med afhængig af de opsatte regler, bliver der for den enkelte modtager tale om en meget individuel mail. Kim Østergaard fra MailPlatform giver et eksempel: "En modtager der har interesse for fodbold har købt i en af vore kunders web-shop for 10 dage siden. Han har også fortalt gennem en konkurrence, der i virkeligheden var en opdater profil funktion, at han udelukkende spiller indendørs fodbold. Der vil MailPlatform automatisk kunne generere en mail, der trigges 10 dage efter "Last PurchaseDate" fra web-shoppen, som et filter bestemmer udelukkende sendes til modtagere med fodbold som interesse. Det dynamiske indhold vil dernæst styre mellem to forskellige blokke med bestsellere indenfor fodbold udstyr - til udendørs og til indendørs".
Nu tror du det er dyrt, at udsende automatiserede mails
MailPlatform er den eneste danske certificerede udbyder at email marketing løsninger. Virksomheden har valgt en prisstrategi hvor alle kan være med. Det betyder at alle de avancerede funktioner, der er nævnt i denne artikel, er tilgængelig i en version til 800 kr. pr. måned - uden oprettelsesgebyrer.
Med de mange omfangsrige træningsvideoer, vil det være muligt for den let øvede bruger, selv at opsætte de i artiklen nævnte eksempler.
Relevant information
http://mailplatform.dk