Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-16   -   Pressemeddelelse

Hvem bestemmer over din online markedsføring

Email marketing, kunsten af sende intelligente nyhedsbreve, kan give pengene 40 gange igen. Men det kræver en forståelse for disciplinen.

Mailkampagner er det medie, som ene og alene kontrolleres af virksomheden der sender kampagnen. Alle andre online marketing metoder kontrolleres reelt af platformen bag annonceringer. Derfor er et miks af forskellige platforme essentielt. Dels for at sikre den rigtige rækkevidde, men også for at minimere både risikoen og omkostningerne.

"Ikke alene er email marketing den mest risikofrie kampagneform - det er også den suverænt billigste. Med en ROI der er langt højere end både SEO, SEM og Facebook annoncering", fortæller Kim Østergaard, der har grundlagt MailPlatform. En dansk email marketing virksomhed der hver måned sender over 300.000.000 mails på vegne af deres kunder.

Facebook og Google bestemmer på deres platforme
Facebook og deres algoritme optimerer den organiske visning, og tvinger virksomhederne til lommerne. Googles budsystem med Google Adwords forsøger konstant at optimere profitten for netop Google.

Fornylig ændrede Facebook deres algoritme, hvilket har betydet at de ikke-betalte visninger, nu kun kommer ud til ca. 8% af følgerne. En enorm devaluering af følgernes værdi. Vil du som virksomhed nå alle dine følgere, må du til lommerne og betale for annoncering af tidligere organiske opslag.

Det stiller igen skarpt på email marketing som marketingkanal. Hvor Facebook tidligere reelt lod virksomhederne få værdi af deres følgere, er email marketing nu igen alene på førstepladsen.

Mail er mediet med de fleste apps
Mail er en meget moden teknologi, der har mange år på bagen. Det betyder også at markedet for apps er enormt modent. Faktisk findes der så mange forskellige mailprogrammer, at ingen rigtigt har et overblik over dem.

De mest anvendte er Gmail, Outlook både i form af webtjenesten og programmet - samt de forskellige mobile udgaver på iOS og Android.

Det betyder at alle med en mailkonto, eller flere for den sags skyld, tjekker mail via forskellige enheder. Først om morgenen på mobilen, i løbet af dagen på computeren, og igen om eftermiddagen på mobil, måske lidt på computeren om aftenen - og igen sent på mobilen.

Samtidigt er mail også mediet med den største udbredelse. Alle har en mailkonto.

Det forpligtiger selv at kunne bestemme
Som virksomhed bestemmer du selv frekvensen, målgruppen, indholdet, designet og ja kort sagt det hele i en mailkampagne. Naturligvis forpligtiger det - og stiller krav til viden og indsigt.

For det første skal den helt grundlæggende permission være tilstede. Altså at modtageren aktivt har accepteret at ville modtage din virksomheds nyhedsbrev. Husk også at nævne SMS eller anden elektronisk kommunikation. Dernæst skal der foreligge en slags aftale om frekvensen. "Tilmeld vores ugentlige nyhedsbrev", skal hverken komme månedligt eller dagligt. Så vil alt for mange afmelde sig.

Men det vigtigste er indholdet. At kommunikationen er god og indholdet relevant for modtageren.

Udbyttet med email marketing er i en klasse for sig
Adskillige analyser viser, at email marketing har en markant højere ROI, end andre online marketing former. Sagt lidt populært er email og kommercielle nyhedsbreve kommet for at blive.

Alle eksperter forsøgte at afskrive nyhedsbrevene i 2012, hvor Facebook var det nye store. Men efterfølgende er email marketing igen kommet på menuen - og blevet det centrale omdrejningspunkt i de mange kunde- og loyalitetskoncepter.

"Hos MailPlatform oplever vi en voldsom vækst, en vækst der er drevet af virksomhedernes store appetit på at øde loyaliteten og dermed deres long-tail økonomi", fortæller grundlægger Kim Østergaard.

Pressekontakt

Kim Østergaard
CEO
  +45 72 44 44 55
  +45 42 55 55 55

Firma

MarketingPlatform ApS
Nørregade 12a
6600 Vejen, Danmark

  +45 72 44 44 44
  +45 42 55 55 55

https://marketingplatform.com/

Modtag nyheder fra MarketingPlatform på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater