11/06-13
-
Pressemeddelelse
Fiduz® præsenterer innovativt dansk design til hjemmet med bl.a. Bib dispenseren der løfter oplevelsen af papvin til et højere niveau
Faktum er at det er blevet mere og mere populært at drikke "bag in a box" vine, men uanset vinens kvalitet, så får man samme kedelige udtryk og oplevelse fra emballagen, og kartonerne er klodsede og uhandy. Det har danske Fiduz® Design gjort op med, og har skabt en super anvendelig dispenser i et klassisk og tidløst design.
Det er blevet helt almindeligt at købe lækre vine som "bag in a box". Rent faktisk bliver 35 % af al rødvin der sælges i Danmark solgt som "bag in a box", men vi kan hurtigt blive enige om, at kønt ser det jo ikke ud. Fiduz® Design har udviklet en dispenser i et klassisk og tidløst design, som passer ind i ethvert hjem.
BiB dispenseren kommer i en bred vifte af farver og der medfølger et køleelement, så også hvidvinen og rosévinen kan holde sig kølig på terrassen her til sommer. Desuden medfølger en refill bag, således at dispenseren også kan bruges på brunchbordet til juice, most og mælk eller til børnefødselsdagen, hvor den kan bruges til saft, og børnene selv kan more sig med at fylde glasset.
Dispenseren er indrettet således at den kan tippes i alle retninger på sin sokkel eller fritstående, så det bliver mindre kompliceret når den sidste rest vin skal ud.
"Motivationen for at skabe vin dispenseren var, at uanset om man drikker den dyreste dyre vin eller en billig vin, så sidder man med det samme kedelige udtryk når man hælder op fra sin "papkasse". Der findes andre dispensere på markedet, men de fleste giver denne her industrikantine agtige følelse, og det ville vi gerne lave om på. Vi ville lave noget der for alt i verden ikke var firkantet, og med ellipseformen, så skaber vi en kobling til druen og til mange vines runde smag samtidig med at vi rammer et tidløst og gangbart design." Fortæller Jacob Brinch Nielsen, indehaver af Fiduz® Design.
BiB Dispenseren er ikke det eneste interessante produkt fra Fiduz® Design, som også har udviklet en brødkurv/pose der ved hjælp af en stofpose med hvedekerner, som opvarmes i mikroovnen, kan holde de nybagte boller varme i op til en time.
Ydermere har Fiduz® designet de farverige vinholdere, WineCell, og der er ligeledes en linje af smarte pendler i pipelinen.
Billedmateriale kan downloades her: https://www.dropbox.com/sh/t08079497fkuw6f/soep3E14xU
# # #
Om Fiduz® Design
Fiduz® Design blev grundlagt i 2009 Af Jacob Brinch Nielsen og hans far, som begge på daværende tidspunkt drev familie virksomheden Marimatech, som producerer avancerede navigationssystemer og fortøjnings-systemer til supertankere. På en forretningstur til Le Havre blev BiB vin dispenseren, som så mange andre geniale ideer i historien, født på en serviet. I 2010 blev første produktion leveret fra fabrikken og i 2012 besluttede Jacob at føre drømmen ud i virkeligheden, kvittede sit engagement i Marimatech for at hellige sig Fiduz® Design på fuld tid. Fiduz® Wine Dispenser produceres hos MV Plast i Randers, hvor også de kendte og populære Hoptimister produceres, og dispenseren sælges på nuværende tidspunkt Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien og Frankrig.
Relevant information
http://www.fiduz.dk/
Firma
Fiduz Design ApS
Skanderborgvej 193
8382 Hinnerup,
Danmark
+45 40 82 81 51
+45 40 82 81 51
http://www.fiduz.dk/