Det er ikke let at skabe vækst for mindre virksomheder, når der er lavkonjunktur. Men noget tyder på, at det nystartede netværkskoncept, Brunch Club, faktisk er ved at lykkes med netop det. At skabe rammerne for vækst. Oven i købet i en hyggelig atmosfære.
To gange om året samles ca. 130 kvinder til en velkomponeret brunch i Charlottehaven på Østerbro. Mens de nyder måltidet, bliver de præsenteret for forskellige mindre virksomheders produkter, som de efterfølgende kan tage i nærmere øjesyn og købe til fordelagtige priser.
- Konceptet er hverken en messe eller et homeparty, men derimod et forum for networking, salg og markedsføring for mindre virksomheder, siger søstrene Heidi og Anja Maxmiling, som står bag Brunch Club.- Der er absolut ingen købetvang for gæsterne, understreger de. Derimod bliver gæsterne næsten alle sammen begravet i goodiebags og præmier fra dagens mange lodtrækningskonkurrencer. Så vi synes bestemt, at man kan tale om en win-win situation, siger de.
Der er omtrent fjorten virksomheder, såkaldte udstillere, repræsenteret ved hver Brunch Club. De repræsenterer først og fremmest skønhed, wellness, mode, design og sundhed.
- Vi forkæler deltagerne med seneste nyt indenfor alt det, den moderne kvinde godt kan lide at beskæftige sig med, siger de to søstre.- Da vi startede med første Brunch Club for et par år siden, var det os, der kontaktede udstillerne for at få dem med på ideen. I dag er det i dén grad vendt 180 grader, så det nu er alverdens små virksomheder, der kontakter os for at lægge billet ind på arrangementet. Det tager vi som et klar udtryk for, at vi har ramt noget, der virker.
- Mange udstillere benytter arrangementet til at lancere nye produkter. På den måde får deltagerne en slags "first-mover oplevelse", og samtidig får virksomheden et godt indtryk af målgruppes reaktion. Dette kan jo virkelig bruges til noget i virksomhedens videre markedsføring.
- Og så kan partnerne selvfølgelig få solgt lidt ekstra på dagen, hvilket jo aldrig er nogen skade til, siger de to søstre. Denne gang er vi så utrolig heldige at have Karin Krogh med på sidelinien. Karin har firmaet Foredragsakademiet og vil kunne opleves sammen med søstrene Maxmiling på gulvet.
Udstillerne denne gang er følgende : MakeYouOver, ForedragsAkademiet, Colonic Denmark, Carlend Copenhagen, Klinik Karma, Per Nielsen Træning&Velvære, My Star Denim, Ecouture.dk, Charlottehaven, Karma de Luxe, DesignerMudder, SkønneStrømper, Uhrbrand Coaching og M2Tango Studio.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.