18/04-13
-
Pressemeddelelse
EU-regler kan tredoble indtægten for danske IT-ansatte
Ifølge Danmarks Statistik arbejder mere end hver fjerde dansker af og til fra privaten, men kun få eller ingen kontrakter antyder, hvor hjemme er. Med det juridiske retskrav fra EU om arbejdskraftens frie bevægelighed kan danske lønmodtagere derfor flytte halvdelen af året til udlandet og ende med at tredoble det månedlige rådighedsbeløb. En attraktiv mulighed for især IT-ansatte.
"Den nye teknologi med videokonferencer, udbredelsen af fjernarbejde og rigtig billige flybilletter giver store muligheder i lav-skattelande inden for EU. Ikke blot indkomstskatten, men også prisen på fødevarer og biler er f.eks. høj i Danmark," udtaler Thorbjørn Henriksen, Master of Tax Law og tidligere ansat i Skat.
"Kan man beholde sin indtægt fra Danmark, men få skatten og leveomkostningerne fra f.eks. Malta, kan man reelt tredoble sit rådighedsbeløb eller måske være endnu heldigere, da det er muligt at oprette en skattefri pensionsopsparing."
15 % LØNSKAT, 0 % AKTIEAVANCE-SKAT
Et eksempel kunne være en danskansat IT-systemudvikler med over 20 års erfaring til en gennemsnitsløn inkl. pension på 1.000.000 kr. årligt. Vedkommende kan nøjes med at betale 15 % i skat ved at anvende Malta som bopæl. Dette minimum 90 dage årligt, så længe vedkommende ikke er i noget andet land i mere end 183 dage.
Løsningen på ovenstående kunne være, at vores systemudvikler kombinerer med længerevarende rejser til Thailand eller andre varme lande, mens vinteren huserer i Danmark. Ud over en mere sund kulør vil vedkommende også kunne profitere på en regel om, at penge indtjent uden for Malta er skattefrie, såfremt de blot ikke hjemtages til Malta.
Skatteekspert Thorbjørn Henriksen fungerer til dagligt som leder af Aktino Skatterådgivere, der hjælper danskere, som flytter til udlandet. Han understreger, at EU-retten og skatteaftalen med Malta forhindrer Danmark i at indføre regler, der blokerer for førnævnte skattetænkning. OECD's regler og EU-retten vil altid have forrang rent juridisk.
"Også personer, som tjener væsentligt mindre end i eksemplet, kan få glæde af de gældende skatteregler. De kan eksempelvis slå sig sammen med andre i et fælles selskab baseret på Malta og fungere som konsulenter for den danske arbejdsgiver. Lønnen kan herved afløses af f.eks. aktiegevinster, som reelt er skattefri i det pågældende land," siger eksperten inden for skatterådgivning og konkluderer:
"Lovgiverne i Danmark burde i stedet for indkomstskat satse på f.eks. beskatning af erhvervsejendomme i det land, hvor de pågældende penge er tjent."
Relevant information
http://www.a-skat.com/
Firma
Aktino Skatterådgivere
Co./CPH Revision, Center Boulevard 5
2300 København S.,
Danmark
40 76 83 68
40 76 83 68
http://www.a-skat.com/