Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/09-11   -   Pressemeddelelse

Datacon udvider med ny afdeling i Syd- og Sønderjylland

It-infrastruktur specialisten Datacon har åbnet ny salgsafdeling i Rødekro og rykker dermed tættere på kunderne i Syd- og Sønderjylland - ført an af tre kendte ansigter i lokalområdet.

At it handler om meget mere end bits og bytes, er Datacons nye afdeling i Rødekro et tydeligt eksempel på. Det tre mand store salgsteam kommer alle fra lokalområdet i og omkring Aabenraa og Esbjerg - hvilket der er en helt speciel grund til.

24 års lokal forankring
-Det har været en helt bevidst strategi fra vores side at bygge en lokal afdeling op, hvor salgsteamet i forvejen er lokalt kendt. Det giver både tryghed for kunderne og os langt bedre mulighed for at servicere dem, udtaler Brian Trolle, salgschef i Datacon. Han har været med til at hente tre markante profiler til afdelingen i Rødekro; Jytte T. Callesen, Klaus Stuckert og Johnnie Thomsen, der alle har deres rødder i det sydjyske og midtjyske - og stor erfaring med alt fra helt standard PC-og supplier leverancer til eksempelvis virtualisering, storage, server, backup, netværk og sikkerhed.

Fokus på de personlige relationer
Jytte T. Callesen er især kendt som stifter og daglig leder af pcs-gruppen fra 1983-2007, hvor hun byggede et personligt netværk op til store dele af det lokale erhvervsliv. Et netværk, der har fulgt hende lige siden. Klaus Stuckert er ligeledes fra Aabenraa-området og har arbejdet sammen med Jytte T. Callesen i mere end 15 år. Klaus kommer med stor teknisk erfaring og et solidt netværk fra Aabenraa og omegn. Salgsteamets tredje medarbejder, Johnnie Thomsen, er fra Esbjerg, hvor han som Account Manager for blandt andet Computerland og senere ATEA har en række trofaste kunder i og omkring Esbjerg. Kunder der også har valgt at følge med ham over til Datacon.

-Når du skal opbygge gode kunderelationer, handler det i bund og grund om kemi. Selvfølgelig skal kompetencerne være på plads. Men de personlige relationer er afsindigt vigtige, siger Jytte T. Callesen og forklarer, at det ofte er små detaljer som dialekt og en fælles referenceramme, der er med til at skabe tilliden og forståelsen for kundens behov. Sjællændere og jyder ér bare forskellige - og det er det, vi imødekommer ved at åbne en lokal afdeling med lokale folk, forklarer hun og tilføjer, at kunderne både tæller den lille virksomhed med fem ansatte til større produktionsvirksomheder og offentlige institutioner. -Det vigtigste for os er ikke størrelsen, men lysten til samarbejde.

High-end kompetencer til sydjysk erhvervsliv
Med åbningen af Datacons nye salgsafdeling får det lokale erhvervsliv en stærk og kvalificeret samarbejdspartner, der har en lang række certificeringer med i tasken, når de møder kunderne. - Det er et vigtigt signal til vores kunder om, at vi er en seriøs sparringspartner, der både har stor viden om og solid erfaring med de produkter og løsninger, vi leverer, forklarer Klaus Stuckert. Sammen med Jytte T. Callesen og Johnnie Thomsen afholder han den 28. september afdelingens første seminar i det sydjyske. Her sættes der fokus på løsninger til kundernes it-infrastruktur.


Relevant information

http://www.datacon.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Datacon A/S
Hejrevang 13
3450 Allerød, Danmark

  28 10 14 02
  28 10 14 02

http://www.datacon.dk

Modtag nyheder fra Datacon A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater