Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/03-11   -   Pressemeddelelse

Ny revolutionerende varmepumpe-teknik hjælper industrien og miljøet

Virksomheder med store køle-/varmebehov får nu mulighed for at reducere deres CO2-udled-ning ved hjælp af et nyt varmepumpe-koncept, der netop er lanceret på det danske marked.

Britiske Star Refrigeration, der er en af verdens førende producenter af industrielle varmepumper, har netop indgået en joint venture aftale med ICS Energy A/S (ICS) om eneforhandling af deres varmepumpekoncept, Neatpump, i Danmark. ICS Energy A/S er stiftet og ejes af virksomhederne Industrial Cooling Systems A/S i Vojens og ICS Roskilde A/S.

En gevinst for miljøet og industrien
"Neatpump-konceptet har en helt unik teknik, der gør det muligt at levere 90gC varmt vand ved hjælp af varmepumper på ammoniak, hvilket aldrig har været gjort før", forklarer Jan Lund Pedersen, partner i ICS Energy A/S. "Dermed kan store industri-virksomheder nu udnytte store energimængder fra eksempelvis spildevand, røggasser og procesvarme til brugbar energi direkte ind i fjernvarmenettet eller til andre opvarmningsformål", siger han og forklarer, at samarbejdet med Star Refrigeration samtidig åbner for endnu flere innovative løsninger med f.eks. CO2-anlæg og færdige ammoniak-baserede "Plug-and play" units til industrien.

Køling og opvarmning i samme anlæg
Varmepumpe-anlæggene bygges med kapaciteter fra ca. 500 kW afgivet varmeeffekt og opefter og kan både klare køling og opvarmning i samme maskine. "For store industri-virksomheder og kraftvarmeværker betyder det, at de kan opnå en kraftig reducering af deres fossile brændstoffer og samtidig nedsætte udledningen af CO2", forklarer partner i ICS Energy A/S, Lars Christiansen.

Fremtidens varmepumper bliver CO2 neutrale
Der er allerede adskillige Neatpumps i drift i udlandet, ligesom verdens hidtil største varmepumpe på hele 14,3 MW netop er sat i drift. Den er installeret i Drammen i Norge og benytter fjordvand som varmeoptagelse. Driftsøkonomien i varmepumpen er samlet set cirka 15 % bedre end ved alternative varmepumper.

"Hvis strømmen til at drive skruekompressoren, der generer varmen og er hjertet i varmepumpen, leveres af vindmøller eller anden vedvarende energi, kan der fremstilles varmt vand til eksempelvis fjernvarme helt uden udledning af CO2. Og da Danmark allerede er langt fremme med alternative energiformer, forventer jeg, at vi inden for få år kan levere CO2 neutrale varmepumpeanlæg", lyder det fra Jan Lund Pedersen, der afslutningsvis pointerer, at ICS Energy A/S med Star-aftalen går styrket ind på det danske marked for køl-/frost- og varmepumpe-anlæg.

For yderligere information:
info@icsenergy.dk
Tel.: 74 59 09 77 (ICS Vojens)
46 78 83 75 (ICS Roskilde)

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

ICS Roskilde
Håndværkervænget 6, Gundsømagle,
4000 Roskilde, Danmark

  46788375
  46788375


Modtag nyheder fra ICS Roskilde på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater