Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-12   -   Pressemeddelelse

Gammeldags slagter anno 2012

Skibhusslagteren i Odense vil kun levere kvalitetskød, som kommer fra frilandsgrise, men til konkurrencedygtige priser.

René Langholm, som har ejet og drevet Skibhusslagteren i mere end 6 år, vurderer, at hvis du vil overleve som slagter - i konkurrence med supermarkederne - så er det helt afgørende, at du kan levere kvalitet, men til konkurrencedygtige priser. "Vi sørger generelt for, at vores priser ligger lige under konkurrenternes, eller på samme niveau" fortæller René Langholm "men hos Skibhusslagteren vægter vi også kvaliteten højt, og bruger derfor kød fra frilandsgrise, og det smager bare bedre" afslutter slagtermesteren.

Slagtermester René Langholm ved hvad han taler om. René er nemlig udlært hos Mesterslagteren i Odense, og har i en årrække herefter arbejdet for, og erfaret, de centralt styrede supermarkedskæder. Den unge slagtermester følte ikke han kunne se kunderne i øjnene, og startede på baggrund heraf som selvstændig. I dag glæder det ham, at han igen kan stå ansigt til ansigt med sine kunder, velvidende, at han imødekommer sine kunder med "gammeldags" kødprodukter hvor kvaliteten er i top.

"Hen over årene er det blevet sådan, at kunderne vil have langt mere færdige produkter" fortæller René Langholm. "De senere år er der opstået et begreb som hedder "convenience produkter", det engelske begreb for hurtige og nemme produkter, og der er på baggrund af dette, opstået et behov for, at forbrugerne også ønsker deres kødprodukter så færdige som muligt, og så nem tilgang til dem som muligt. Det betyder, at vi skal være klar til at levere kød - lige til døren. Nemt og hurtigt. Kødet skal også være marineret, så kunden bare skal lægge det på panden og stege."

Kvalitetskød fra frilandsgrise, at "servere aftensmaden" - eller i hvert fald idéen til den, samt passende priser - det er at være slagter anno 2012 mener René Langholm.

Pressekontakt


Firma

Skibhusslagteren
Skibhusvej 92
5000 Odense C, Danmark

  66121695
  66121695

http://www.skibhusslagteren.dk/

Modtag nyheder fra Skibhusslagteren på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater