Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/04-13   -   Pressemeddelelse

Den sladrer, når luften er dårlig og vinduerne skal åbnes

Ny CO2-måler sikrer eleverne frisk luft, bedre trivsel og indlæring i klasseværelserne

Nu er det let for skoler, institutioner og virksomheder at sikre en god luftkvalitet i deres lokaler. En ny CO2-måler på størrelse med en smart phone fortæller tydeligt - med både lyd og rødt lys - hvis indeklimaet er så dårligt, at der skal luftes ud.

- Der er stadig mange, som ikke har et effektivt ventilationssystem, og dem har vi nu en god og økonomisk løsning til med måleren CO100, fortæller Henrik Quist fra Pro Instruments.

Virksomheden i Lille Skensved har bl.a. hjulpet flere skoler med at få den gode luftkvalitet, der skal til, for at sikre elevernes trivsel og indlæringsevne.

Sådan påvirkes vi af CO2
- Arbejdstilsynet har klare grænser på området. CO2-koncentrationen i luften må højst være 1.000 ppm (parts per million), og desværre viste en stor undersøgelse i 2009, at dette blev overskredet på mere end halvdelen af de deltagende skoler, siger Henrik Quist.

CO2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, der normalt opleves indendørs. Men tung og dårlig luft kan give hovedpine, påvirke koncentrationen og hæmme evnen til at lære nyt. Problemet med CO2 i lokaler med mange mennesker er, at niveauet stiger langsomt. Når der f.eks. er fokus på undervisningen, kan man glemme at åbne et vindue, og så kommer den dårlige luftkvalitet "snigende".

Skole dokumenterer problemerne
Taastrup Realskole har sat fokus på indeklimaet i klasserne. I den forbindelse valgte skolen Pro Instruments datalogger SD-800 til at dokumentere forholdene:

- Loggeren måler og registrerer temperaturen, CO2-niveauet og luftfugtigheden hvert 5. minut. Den har vi brugt i alle lokaler, og det har givet et klart billede af indeklimaet på vores skole, fortæller teknisk servicechef Allan Lind.

- Måleresultaterne åbnede i et Excel-ark, så vi let kunne arbejde med dem og danne os et overblik. De viste bl.a., at i klasserne på skolens solside åbner man tit vinduerne, og her styrtdykker CO2-værdierne i forhold til lokalerne på skyggesiden. Der er vinduerne ofte lukkede i lang tid, og så ryger CO2-niveauet højt op.

Målere en både billig og rigtig løsning
- Reglerne siger, at det helst ikke skal overstige 1.000 ppm, men i nogle af vores klasser målte vi værdier på op til 2.000-4.000 ppm. Det har fået os til at anskaffe et antal CO2-målere, der advarer om dårlig luftkvalitet, så man husker at åbne vinduerne og dermed lave naturlig ventilation.

Taastrup Realskoles bygninger er - som mange andre skoler - af ældre dato, og derfor vil det både kræve store investeringer og høje driftsudgifter at etablere et komplet, mekanisk ventilationssystem.

- Så for os er CO2-målerne en god og rigtig billig løsning, og vi kan se i specielt de mindste klasser, at eleverne er opmærksomme på det og siger til læreren: "Vi skal have noget luft". Det er der god pædagogik i, og aktiviteten med at åbne og lukke er positiv, siger Allan Lind.

Ekspertens råd om CO2
Niels Skals, biolog, PhD og specialist i indeklima hos OBH Rådgivende Ingeniører i Odense:

- Forskningen viser, at hvis man har de høje CO2-værdier, så går det ud over effektiviteten. Det har man dokumentation for, og i skolerne ser man, at det påvirker koncentrationen.

- Sidder man i et klasselokale og f.eks. kun kan være fuldt koncentreret i de første 15-20 minutter af en lektion, vil det klart gå ud over indlæringen. Derfor er det efter min mening enormt vigtigt at have styr på CO2-niveauerne i vores skoleklasser.

- Når der samtidig er så stort fokus på folkeskolen i forbindelse med den nye reform, hvor eleverne vil få længere skoledage, får indeklimaet endnu større betydning, understreger Niels Skals.

Brug indeklimaet i undervisningen
Når skolerne som f.eks. Taastrup Realskole vælger at undersøge og måle på indeklimaet, kan det samtidig bruges aktivt i undervisningen af de ældste klasser:

- Det vil være en rigtig god idé at tænke tværfagligt og bruge resultaterne i regnearket i undervisningen, foreslår Niels Skals.

- Lærere og elever kan begynde at regne på tallene. Ud fra den viden, der allerede findes på området, kan man f.eks. beregne den mængde af CO2, der i teorien kan forventes i et lokale, hvor man kender antallet af mennesker og deres vægt.

- Hvor meget CO2 vil de udånde i løbet af en time - og hvad viser så de praktiske målinger? Det er både matematik og biologi. Og når CO2'en kommer ud i luften, bliver det til kemiundervisning. En oplagt mulighed for at involvere eleverne og give dem ny viden.

Relevant information

http://www.pro-instruments.dk


Pressekontakt


Firma

Pro Instruments ApS
Åmarken 2
4623 Ll. Skensved, Danmark

  4242 0600
  4242 0600

http://www.pro-instruments.dk

Modtag nyheder fra Pro Instruments ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater