Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Julie Berthelsen klar til bryllup

En gravid Julie Berthelsen optræder i brudekjoler i det ny nummer af livsstilsmagasinet BRUDEN. Tiden vil vise, om de romantiske billeder kan anspore kæresten Minik til at komme ned på knæ.

Mange gravide kvinder udsætter et bryllup til efter fødslen, fordi den store mave ikke passer ind i det romantiske billede af den smukke brud i den perfekte kjole. Nu har Julie Berthelsen gjort en indsats for at udfordre vanetænkningen. Den populære sangerinde med de grønlandske rødder optræder som yndefuld og smuk, gravid brud i forskellige kreationer i det friske nummer af BRUDEN.

Billedserien er et velgørenhedsprojekt, hvor de medvirkende kjoleproducenter sammen med magasinets produktionsled alle spytter i en kasse, der efter Julie Berthelsens ønske går til organisationen NANU-børn i Grønland.

- Det var lige til højrebenet at være med. Jeg er jo i forvejen involveret i WWF, Red Barnet og Børnehjælpsdagen, men NANU er en meget ny og ung organisation, der har alt mulig brug for hjælp her i opstartsfasen, siger Julie Berthelsen.

Julie Berthelsen venter barn sammen med kæresten Minik til februar 2012. Den voksende mave er meget tydelig på modelbillederne, men selvom det krævede mod at skrue sig ned i kjolerne, fik Julie en dejlig oplevelse.

- Jeg var lige ved det punkt, hvor jeg var gået fra: "hun er vist da ved at være lidt småtyk", til "hun er da vist gravid". Det var nogle fantastiske dage, da billederne blev lavet, fordi kjoledesignerne arbejdede så intenst på at lave noget helt specielt til lige netop mig. Jeg følte mig som en prinsesse trods maven, smiler Julie Berthelsen.

Fotoserien gav 52.800 kroner til NANU-børn, der arbejder for Grønlands udsatte børn.

Livsstilsmagasinerne BRUDEN og GOMMEN, der udgives af denstoredag.dk, er på gaden den 14. december. Magasinerne rummer samlet mere end 300 siders inspiration til den store dag og kan købes i kiosker over hele landet - eller fås på bryllupsmesserne i januar og februar over det ganske land.

Bryllupsmesserne kan opleves:
14.+15. januar: Bella Center, Amager
15. januar: Munkebjerg Hotel, Vejle
22. januar: Herning Kongrescenter
29. januar: SAS Scan. Congress Center, Aarhus og Hindsgavl Slot, Middelfart
5. februar: Aalborg Kongres & Kulturcenter, Aalborg og Musikhuset, Esbjerg

Yderligere informationer: Redaktør Tina Lemming, tina@denstoredag.dk telefon 7642 8100 / mobil 6174 2110

Relevant information

http://www.denstoredag.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

DenStoreDag.dk
Fredericiavej 88 G
7100 Vejle, Danmark

  76 41 81 00
  76 41 81 00

http://www.denstoredag.dk

Modtag nyheder fra DenStoreDag.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater