06/05-14
-
Pressemeddelelse
GITS A/S har ansat ny adm. direktør
Anker W. Pallesen er pr. 1. maj 2014 ansat som ny adm. direktør i GITS A/S. Han overtager stillingen efter virksomhedens stifter Kurt Christensen.
Anker Pallesen kommer fra en stilling i CGI A/S, hvor han har haft ansvaret for opbygning af Microsoft Dynamics AX forretningen og senest Utility forretningen baseret på MECOMS. For GITS er Anker Pallesen et stærkt valg, idet han med sin erfaring proaktivt kan medvirke til at videreudvikle GITS.
Beslutningen om at ansætte Anker Pallesen er således taget ud fra et ønske om at forankre og vækste GITS' kerneområder inden for Microsoft ERP løsninger. Som divisionsdirektør i CGI har Anker Pallesen bl.a. været med til at opbygge en Microsoft Dynamics AX forretning på 5 lokationer og dermed sikret at CGI opnåede en position som førende på området i Danmark.
GITS har siden sin start den 1. marts 2002 skabt sig en stærk position på markedet med Microsoft ERP projektløsninger til mange individuelle brancher. Kerneområderne for GITS vil også i fremtiden være totalløsninger til Microsoft ERP, samt alle tilhørende platforme og teknologier.
Alle ansatte hos GITS A/S har en solid ballast af know-how, indlevelsesevne og erfaring, og kan således rådgive virksomheder, så de får leveret et produkt, der understøtter deres strategier og mål. GITS lægger vægt på partnerskab og ansvarlighed i samarbejdet med sine kunder.
For bedst muligt at servicere vore kunder, vil Kurt Christensen i en kort periode assistere Anker Pallesen.
Relevant information
www.gits.dk
http://www.gits.dk
Pressekontakt
Kurt Christensen
Bestyrelsesmedlem
+45 70 21 60 70
Anker Pallesen
Adm. direktør
70 20 96 50
29 48 08 39
Firma
GITS A/S
Rugårdsvej 55
5000 Odense C,
Danmark
70 20 96 50
70 20 96 50
http://www.gits.dk