30/09-11
-
Pressemeddelelse
Topchef i miinto.com koncernen kåret som årets unge erhvervsleder
Morten Larsen, der for nyligt tiltrådt som International CEO for Skandinaviens største online modebutik, miinto.com, kan nu kalde sig for 'Årets unge erhvervsleder i Østjylland'
Den 33-årige lederkomet, der tidligere har bestridt topstillinger i Blå Avis og Just-Eat.dk blev i aftes kåret som 'Årets unge erhvervsleder i Østjylland' i regi af JCI Danmark og går dermed videre til den nationale konkurrence med de øvrige lokale vindere.
At prisen tilfaldt Morten Larsen var selvfølgelig ingen tilfældighed. Larsen har i de seneste år i den grad gjort en forskel i både det østjyske og nationale erhvervsliv. Som nuværende topleder i miinto.dk samt som investor i de Århus-baserede succesvirksomheder, ungarbejde.dk og osuma.dk, er Morten Larsen en fremadstræbende og virkelystig person, der har næse for lederskab og succes.
Larsen, der selv bosat i den lille by Hammel, er glad for prisen:
"Jeg ser det som et stort skulderklap, at min indsats er blevet bemærket. Ikke mindst fordi det i al beskedenhed er lykkedes for os at skabe vækst og arbejdspladser i regionen på trods af den krisesituation, vi netop har været ramt af."
Den nationale kåring af 'Årets unge erhvervsleder' finder sted senere i år. Larsen vil ikke spå om sine vinderchancer, men håber han vinder, da det kan hjælpe til at skabe et øget fokus på iværksættermulighederne i Østjylland:
"Området er ideelt til at starte forretning både i forhold til økonomi, kvalificeret arbejdskraft og infrastruktur, så hvis jeg løber med sejren, håber jeg det kan anspore andre til at bemærke det østjyske i en forretningsmæssig optik"
Relevant information
http://www.miinto.dk