08/07-09
-
Pressemeddelelse
Milcom styrker sin strategi om international vækst med ansættelse af Thomas Kock som ny Regional Director, Europe
Milcom har pr. 1. juni ansat cand. merc. jur. Thomas Kock (36) som Regional Director, med ansvar for salg i Europa uden for Skandinavien.
CSO Kenny Larsen udtaler:
"Med ansættelsen af Thomas Kock har vi igen styrket vort regionale lededelsesteam og den salgsorganisation, der skal styrke og understøtte vores internationale vækststrategi. På baggrund af Thomas store internationale erfaring og netværk inden for distribution og afsætning af mobile løsninger er vi overbeviste om at vi kan nå vores mål om at tilbyde Milcoms portefølje af produkter også internationalt. Jeg glæder mig over at vi kan tiltrække en så dygtig medarbejder og vi glæder os meget til samarbejdet".
Thomas Kock kommer fra en stilling som General Manager for Epoka IT, Middle East i Dubai, UAE. Tidligere har Thomas Kock været Regional Sales Manager hos Smartphone Division A/S - en del af Dangaard Telecom A/S - med ansvar for markedsopbygning og salg af Microsoft powered devices og smartphones i Central- og Østeuropa. For Dangaard Telecom A/S har Thomas Kock også løftet opgaver som Operational Manager og fungerende landechef i Italien samme sted. Thomas Kock har også erfaring fra arbejdet som Sales Director for danske Mobilethink A/S.
"Mens konvergensen mellem teknologierne fortsætter med fuld fart, og udbuddet af produkter stiger, så er kravet til distributørerne fra deres kunder fortsat, at det der leveres skal være enkelt, løsningerne gennemskuelige og den økonomiske model skal være til at forstå." fortæller Thomas Kock, og fortsætter "Milcoms ambition om at være et stærkt, innovativt og værdiskabende synergi- og netværkscenter, som samtidigt formår at bringe innovationen og kompleksiteten til markedet som kunderne forventer det, kommer på det helt rigtige tidspunkt. På trods af den øgede internationalisering, så kræver succes på området et yderst kompetent og finansielt stærkt bagland. Det kan Milcom tilbyde og jeg ser frem til at bringe det ud i Europa" slutter Thomas Kock.
Om MilCom
Milcom er en del af den danske Kesoni Group, der blev grundlagt i 1991 af Kenneth Soldal og har siden starten præsteret overskud på bundlinjen. MilCom er Skandinaviens største, privatejede mobilitetsdistributør af telefoner og værdiskabende løsninger inden for indkøb, logistik, webshops, content, mobile kommunikation samt kundeservice. Virksomheden er flagskibet i Kesoni Group, har knap 100 ansatte og omsatte i regnskabsåret 2007/2008 for mere end 1,4 mia.kr.www.milcom.dk
For yderligere oplysninger:
Lars Jørgensen, administrerende direktør for MilCom A/S og Kesoni Group A/S
+ 45 5156 9287
lj@milcom.dk
Billedtekst:
Thomas Kock (tv.) og Kenny Larsen (th.)
Relevant information
http://www.milcom.dk
Firma
Kesoni Solutions A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum,
Danmark
40 25 23 32
40 25 23 32