30/09-02
-
Pressemeddelelse
Danmarkspremiere d. 8.-9. oktober på det intelligente papir og Sony Ericssons Chatpen.
3M, Anoto, Esselte, MilCom og Sony Ericsson har hermed fornøjelsen at indbyde til et gå-hjem-møde om en helt ny teknologi, der gør det muligt at kommunikere digitalt med pen og papir.
Ved hjælp af en digital pen med en indbygget computer og en blok med 'digitalt papir' kan du skrive eller tegne både korte og lange meddelelser. Med et klik med pennen sender du meddelelsen via det mobile internet til en eller flere modtagere eller overfører skriblerierne på blokken til din pc. Du kan også bruge teknologien til at udfylde fortrykte blanketter eller formularer, hvorved oplysningerne kan overføres direkte til fx virksomhedens CRM-system.
Om mulighederne er lige så mange som de 669. 845.157.115.773.458.169 meget små prikker, som det hele handler om, skal vi lade være usagt. Men vi tør godt love en Aha-oplevelse af de mere enestående, hvis du tilmelder dig via nedenstående e-mail adresse.
Begivenheden finder sted i Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København, tirsdag den 8. oktober kl. 15-17, samt i Musikhuset Aarhus, onsdag den 9. oktober kl. 15-17.
Relevant information
http://www.milcom.dk