Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/09-09   -   Pressemeddelelse

Milcom indgår offentligt / privat-samarbejde med internationale klimaperspektiver

Milcom har taget initiativ til et tæt samarbejde med Elsparefonden om at være drivkraften i at samle netværket af iværksættere og virksomheder omkring en open source-tankegang. Målet er at skabe én fælles platform for en automatisering af de danske hjem.

Samarbejdet centrerer sig om den tekniske platform, der danner basis for 'Min Bolig'. Min Bolig er et af Elsparefondens mange initiativer til at gøre forbrugerne mere bevidste om deres energiforbrug og gennem denne større indsigt at motivere forbrugerne til energiforbedrende tiltag. Et eksempel på dette kunne være automatisk temperaturstyring i hjemmets forskellige rum alt afhængig af, hvor man opholder sig, eller styring af varmepumpen efter elprisen.

At gøre platformen til et open source-samarbejde betyder konkret, at kredsen af bidragydere vil stige dramatisk. Dette sikrer fuld udnyttelse af potentialet i 'Min Bolig', øger mulighederne i systemet og tilfører dermed værdi til forbrugerne.

Sekretariatschef for Elsparefonden Göran Wilke udtaler: "Der, hvor vi virkelig kan spare energi, er ved at optimere energiforbruget i de eksisterende boliger, som udgør langt størstedelen af det samlede private energiforbrug. Jeg synes derfor, det er glimrende, at Milcom nu tager teten og har inviteret Elsparefonden til et offentlig/privat-samarbejde, der sætter skub i dette nye marked for produkter til det intelligente hjem. Jeg kan se rigtig mange perspektiver i samarbejdet, også på den globale klimaside, da 'Min Bolig' jo er web-baseret og dermed i princippet grænseløs".

Milcom har været meget aktiv inden for Smart House (konceptet om det intelligente hjem) siden 2008 og er godt på vej til at markere sig som et stærkt og innovativt synergi- og netværkscenter drevet af virksomhedens vision om at blive den foretrukne partner for intelligente løsninger. Milcom har over 120 ansatte og en omsætning på DKK 1,4 mia.

Milcoms administrerende direktør Lars Jørgensen udtaler: "Vi er glade for at kunne bidrage aktivt til mobiliseringen af en open source-platform og inviterer alle, der har interesse i at stå sammen med os om udvikling af platformen, til at melde sig ind i det åbne netværk. Netværkssamarbejdet vil få stor betydning for automatiseringen af de danske hjem og dermed føre til en større energibesparelse for den enkelte forbruger og for Danmark som helhed. Dette vil gøre Danmark til forgangsland i det internationale fokus på klimaet, som har været Elsparefondens vision fra starten".

###

Om Milcom A/S

Milcom er en del af KESONI Group, der blev grundlagt i 1991 af Kenneth Soldal. Milcom er Skandinaviens største, privatejede og uafhængige mobilitetsdistributør af telefoner og værdiskabende løsninger inden for indkøb, logistik, finans, webshops, content, mobilkommunikation samt kundeservice. Med afsæt i rollen som mobilitetsdistributør har virksomheden udviklet sig til at blive et synergi- og netværkscenter baseret på virksomhedens evne til at forbinde leverandører, udviklere, forsyningsselskaber, kunder, detailkæder etc. Det er på denne basis, at Milcom i 2008 udvidede sit forretningsområde til også at omfatte Smart House. Virksomhedens evne til at integrere teknologi til intelligente løsninger og skabe synergier for slutbrugere, producenter og forsyningsselskaber har sikret virksomheden sorte tal på bundlinjen siden den blev grundlagt i 1991. Virksomheden har over 100 ansatte, en omsætning på mere end DKK 1,4 mia. og distribuerede mere end 800.000 pakker med ca. 5 millioner enheder til slutkunder og partnere i regnskabsåret 2007/2008. Læs mere på www.milcom.dk

Om Elsparefonden

Elsparefonden er en uafhængig statsinstitution med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har som opgave at sikre elbesparelser i husholdningssektoren og i den offentlige sektor. Elsparefonden finansieres af provenuet fra det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt cirka 97 millioner kroner om året. Læs mere på www.elsparefonden.dk og www.minbolig.elsparefonden.dk

For yderligere oplysninger, kontakt
Kate Schiøler, Marketing Manager, Milcom A/S
Tlf.: 40 25 23 32

Göran Wilke, Sekretariatschef, Elsparefonden
Tlf.: 33 95 58 01

Relevant information

http://www.kesoni.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Milcom A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  44 99 81 00
  44 99 81 00

http://www.milcom.dk

Modtag nyheder fra Milcom A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater