Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/10-10   -   Pressemeddelelse

Nyt Milcom opstår på basis af tidligere kerneforretning

De sunde dele af mobildistributøren Milcom samles nu efter ugers uvished om fremtiden efter en mislykket international ekspansionsplan i et nyt selskab, Milcom Logistik og Distribution ApS.

Milcoms ejer og bestyrelse har i ugevis arbejdet målrettet på en rekonstruktionsplan, hvor alt har været forsøgt for at holde det oprindelige selskab i live. I konstruktivt samarbejde med virksomhedens bankforbindelse og kreditorer er det nu i stedet lykkes at samle kræfterne i et nyt selskab, som kører videre med det hidtidige og gammelkendte koncept som værdiskabende logistik og distributionsvirksomhed inden for primært mobiltelefoni og energisektoren i Danmark og Norge.

"Det har været en ualmindelig svær tid efter at jeg fra min relativt tilbagetrukne post måtte konstatere, at tingene gik stærkt i den forkerte retning", siger Milcom-ejer, Kenneth Soldal, der måtte afskedige sin direktion og satte sig selv tilbage i direktør-stolen og sammensatte en ny bestyrelse.

"Det er smerteligt at måtte sige farvel til mange dygtige og engagerede medarbejdere, fordi tingene går skævt. Hele processen har faktisk været forfærdelig. Kort og godt. Det skulle være så godt, men blev så skidt. Nu starter vi på en frisk efter devisen "back-to-basics". Heldigvis har vi nydt stor forståelse og opbakning fra både kunder og leverandører processen igennem, og de fleste har positivt tilkendegivet også at være med i det nye regi. Det er jeg personligt meget taknemmelig for", siger Kenneth Soldal.

Det nye Milcom har købt varelager og væsentlige aktiver såsom telefonnummer og IT-landskab ud af det gamle Milcom-selskab for omgående at kunne starte op med at servicere sine mange kunder i det nordiske mobillandskab.

Aftalen betyder, at Milcom kan forblive i de hidtidige lokaler i Farum inklusive logistikafviklingen. Det nye Milcom bliver en lille stærk enhed med erfarne medarbejdere. I alt tilknyttes godt 20 medarbejdere i første omgang.

"Vi er glade for efter nogle ualmindelig hektiske uger at kunne blive ved med at betjene vore kunder professionelt og ordentligt. Processen har kostet nogle ridser i lakken, det er klart. Men vi vil arbejde stenhårdt for at genvinde markedets tillid i fuldt omfang. Og vi har lært lektien: vi skal ikke ud med store balkonerklæringer om fremtiden og planerne her og nu. Vi og ikke mindst jeg har fået en alvorlig mavepuster. Men vi har lært en masse - og det håber vi at kunne bruge konstruktivt i fremtiden, selvom det har gjort alvorligt ondt", siger Kenneth Soldal.

Det nye Milcom fokuserer primært på aktiviteter i Danmark og Norge. Milcoms udenlandske datterselskaber i Østeuropa lukkes uforandret ned. Mobility-aktiviteterne er delvis afhændet til Telecom Scandinavia eller lukkes ned. Der vil fortsat blive fokuseret på specialiseringen indenfor Smartphones-aktiviteter, men typisk via strategiske alliancer fremfor nødvendigvis egne in-house kompetencer.

"Jeg er fortrøstningsfuld omkring selskabets muligheder i logistik- og distributionsmarkedet. De aktiviteter som er tilbage har altid været profitable. Og det forventer jeg også de vil være i fremtiden", slutter Kenneth Soldal.

Relevant information

http://www.milcom.dk


Pressekontakt


Firma

Milcom A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  44 99 81 00
  44 99 81 00

http://www.milcom.dk

Modtag nyheder fra Milcom A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater