11/10-18
-
Pressemeddelelse
SDU studerende tester fremtidens brugselektronik og grønne, bæredygtige teknologier
På Syddansk Universitet undervises og udfordres de ingeniørstuderende i Elektronik med real-life industriudstyr, drives og elmotorer.
SDU tilbyder de unge ingeniørstuderende at være med til at udvikle fremtidens grønne omstilling i et kreativt studiemiljø, der er baseret på moderne undervisningsfaciliteter og dedikerede undervisere.
En væsentlig del af undervisningen og uddannelsen af fremtidens elektronikspecialister er anvendelsen af high-tech teknologier i form af real-life industriudstyr og avanceret elektroniske teknikker.
Som en del af uddannelsesprojekterne råder instituttet og de studerende over adskillige avancerede elektroniske testbænke, som giver god indsigt i at håndtere, teste og udforske forskellige kombinationer af industrielt elektronisk udstyr og teste moment, hastighed, belastning etc. under realistiske forudsætninger.
Højteknologiske elmotorer
Testbænkene kombinerer forskellige opstillinger af avancerede motorstyringer og højteknologiske elmotorer, der med stor fleksebilitet kan teste mange former for elektronisk udstyr.
På testbænkene hos Syddansk Universitet anvendes Nidec motorenheder (servomotorer, LSMV, IMfinity) og Unidrive M600/M700 drives.
Realistisk go-cart testbænk
På uddannelsen som elektroingeniør indeholder hvert semester et aktuelt og relevant projektarbejde, som f.eks. at udforme den elektroniske styring af en go-cart elmotor.
I projektforløbet kommer de studerende til at arbejde med design af motorkontrol, programmering, modulering og simulering af styringen samt design af elektronisk hardware.
Til projektet har de studerende adgang til en ægte go-cart med elektromotor samt en tilsvarende testbænk med programmerbare drives og elmotorer.
Alt i alt giver det realistiske projektforløb en brugbar og indlevende forståelse for og viden omkring styring af elektromotorer, der f.eks. også kan anvende ved styring af el-biler, robotter osv.
Pressekontakt
Gitte Tøibner Sørensen
+45 63 14 14 70
+45 40 86 23 32