08/04-15
-
Pressemeddelelse
Overtagelse og navneskift til Emerson Industrial Automation
For at forstærke Emersons position i Danmark har Leroy Somer Danmark A/S overtaget firmaet Control Techniques Danmark, en filial af Control Techniques GmbH Tyskland. Samtidig ændres firmanavnet til Emerson Industrial Automation Denmark A/S, som fortsat vil repræsentere og forhandle komplette drives- og motorløsninger fra Control Techniques og Leroy-Somer.
Sammenlægningen skal være med til at sikre firmaets mange industrielle kunder teknisk know-how og specialistviden omkring energibesparende og effektive drevløsninger i forskellige produktions- og automationsprocesser.
Endvidere er det målet at udnytte synergieffekten i Emerson Industrial Automation på nordisk plan med firmarepræsentationer i både Sverige og Danmark og med et distributør- og servicenet, der også dækker hele Norden og Baltikum.
Den nordiske del af Emerson Industrial Automations Motors & Drives division ledes af Andries Boone, og han forventer, at der også er masser af synergi at hente i det globalt velkendte EMERSON brand og det professionelle familieforhold til Emerson Process Management og Emerson Network Power med mere end 3.000 ansatte.
Mere vækst under Emerson brand
De kommende forventer Andries Boone, at Emerson Industrial Automation vil vokse kraftigt på samtlige nordiske markeder. Fokus vil især blive rettet mod industriel automation og produktionsprocesser.
Allerede nu øges antallet af tekniske medarbejdere og kunderådgivere i både Danmark og Sverige. Forhandler- og servicenetværket bliver desuden udvidet og specialiseret i at supportere Control Techniques og Leroy-Somers produktprogrammer.
Emerson Industrial Automation Denmark har afdeling i både Søborg og Odense.
Foto:
Direktør Andries Boone fra Emerson Industrial Automation Denmark forventer masser af vækst og synergi under det globale EMERSON brand
Pressekontakt
Gitte Tøibner Sørensen
+45 63 14 14 70
+45 40 86 23 32