Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/05-11   -   Pressemeddelelse

Odense projektsamarbejde øger chancerne for at blive produktionsområde til Femern-projektet

Odense Havn og Lindø Industripark indgår storstilet projektsamarbejde om at blive det kommende produktionsområde til tunnel- eller broelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt

Odense Havns bud på et velegnet produktionssted for de store elementer til den kommende Femern-forbindelse omfatter en kraftig udbygning af Odense Havne-terminal på Lindø ved Munkebo.

Det planlagte produktionsområde ligger i umiddelbar forlængelse af den eksisterende havneterminal, og området vil være egnet til produktion af såvel tunnel- som broelementer. Der vil være min. 500.000 kvm. til rådighed, hvoraf de 430.000 kvm. er nyopfyldt land.

Udover pladsen og produktionsvolumen er Odense Havneterminal begunstiget i at have den krævede vanddybde, gode besejlingsforhold og den tekniske og trafikale infrastruktur, der skal til for løfte det enorme anlægsprojekt.

Samarbejde optimerer elementproduktionen
- Vi mener, at vores projektforslag er meget kvalificeret og gennemarbejdet, og vi er glade for yderligere at kunne opgradere hele projektet gennem et samarbejde med Lindø Industripark, der omfatter de eksisterende produktionsfaciliteter fra Odense Stålskibsværft, oplyser borgmester Anker Boye, der også er bestyrelsesformand for Odense Havn.

Hertil uddyber divisionsdirektør Michael Nymark, Lindø Industripark:

- Ved at kombinere elementproduktionen på havneterminalen med Lindøs etablerede industriområde med store produktionshaller, dokke samt udstyr til håndtering af tunge emner op til 1.000 ton bliver Lindø placeringen særdeles velegnet som produktionssted for tunnel- eller broelementer til Femern-projektet.

På Lindø-området er der mange års erfaring med stor produktionsvolumen. Logistik og infrastrukturen er etableret og faciliteterne i form af parkeringspladser, kantiner og omklædningsrum er på plads og kan servicere op til 4.000 medarbejdere.

Med det store antal medarbejdere, der hidtil har været beskæftiget på stålskibsværftet, netværket af underleverandører samt øvrige beskæftigelsesressourcer, der findes på Fyn, er der samlet set en unik og særdeles kompetent arbejdsstyrke til rådighed i regionen.

Miljødata indsamlet til VVM-redegørelse
Med hensyn til miljøgodkendelser er status for Odense Havn, at samtlige data, inkl. miljødata, nu er indsamlet og indskrevet i Havnens VVM. Denne afleveres pr. 1. juni 2011 til Kerteminde Kommune, som er myndighed. Herefter forestår alene myndighedsbehandlingen samt offentlighedsfasen, hvorefter VVM-redegørelsen forventes endelig godkendt primo 2012. Denne tidsplan indebærer, at opbygningen af produktionsområdet til tunnel- eller broelementer allerede kan påbegyndes på Lindø i foråret 2012.

Billedtekst:
Den planlagte udvidelse af Odense Havneterminal er her illustreret, hvis Femern Bælt forbindelsen bliver en tunnelløsning. Tunnelbyggeriet foregår ved, at man på land støber godt 80 kæmpestore tunnelelementer på hver 75.000 ton. Herefter bugseres de til Femern Bælt, hvor de sænkes på plads i forlængelse af hinanden.

Yderligere oplysninger:
Borgmester Anker Boye, tlf. 40 75 33 33
Divisionsdirektør Michael Nymark, tlf. 61 63 90 04


Relevant information

http://odensehavn.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Odense Havn A/S
Londongade 1
5000 Odense C, Danmark

  40 75 33 33 - 61 63 90 04
  40 75 33 33 - 61 63 90 04

http://odensehavn.dk

Modtag nyheder fra Odense Havn A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater