14/11-17
-
Pressemeddelelse
Sådan laver du julens sødeste konfektkalender
Den personlige og håndlavede julekalender med 24 søde konfektstykker vil uden tvivl være et populært hit hos store som små.
Historien bag jule- og pakkekalenderne fortæller, at de første, der kom til Danmark i 1930'erne, var Børnenes Julekalender. Det var en lågekalender med forskellige former og motiver gemt bag 24 låger.
De første pakkekalendere kom i tiden efter anden verdenskrig, og de kunne købes færdiglavet eller blev lavet og pakket hjemme. Og mange husker sikkert også julesokken, der hver morgen fristede med en ny overraskelse, indtil det endelig var juleaften.
24 hjemmelavede konfektstykker...
Marcipan stikkes ud med udstikkere i forskellige former. Der udstikkes 24 stykker – én for hver dag frem til jul. Udstik evt. marcipanen direkte i den tykkelse, den har i pakken.
Marcipanstykkerne overtrækkes med tempereret chokolade og pensles med kage-/konfektstøv.
Kom smeltet overtræk i en sprøjtepose (plastpose). Klip et lille hul i spidsen og skriv tallene 1-24 på konfektstykkerne.
Konfektstykkerne kan varieres med nougat og nødder efter egen smag og fantasi. Og marcipanen kan smages til med frugtsaft eller marmelade.
Odense Marcipan har også et udvalg af marcipaner med smag, der nemt kan bruges. I år findes der marcipan med smag af Cappucino & Karamel, Jordbær & Champagne og den altid populære Lakridsmarcipan.
Pressekontakt
Gitte Elkær Bruun
+45 63 11 72 00