21/06-18
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Kager der emmer af landshold og dannebrog
              
        
            
              VM-kageinspiration: Danmarks flag kaldes for Dannebrog og betyder danernes fane eller rødfarvet fane. Disse røde og lækre glutenfri rabarbermousse-kager passer perfekt til en familie- og vennedag, når det danske landshold skal spille sig videre i VM-turneringen. Kagerne kan med fordel forberedes dagen i forvejen, og dette skal du bruge til 4 portionskager...
        
            •	MAZARINBUND
•	80 g Original Odense Marcipan 
•	40 g sukker 
•	60 g smør 
•	1 æg (Str. L)
•	RABARBER INDLÆG
•	1 bl. husblas 
•	1 stk. frisk rabarber 
•	½ dl vand 
•	50 g sukker 
•	RABARBERMOUSSE
•	3 bl. husblas 
•	150 g hvid chokolade 
•	1 dl piskefløde 
•	150 g færdig rabarbersaft (eller koge 300 g rabarber i ½ dl vand og 30 g sukker)
•	100 g lyngelé  
•	10 dråber rød frugtfarve 
•	1 rabarber til pynt
Sådan laver du glutenfri rabarbermousse-kager
1.	Rabarbercrudité: Start med at lave pynten af 1 stang frisk rabarber. Skræl tynde baner med en kartoffelskræller. Kom banerne i koldt vand for at de krymper sammen.
2.	Bund: Rør marcipan og sukker godt sammen med en elpisker og tilsæt smør lidt ad gangen. Tilsæt derefter æg. Smør massen ud på bagepapir (ca. 10x 10 cm). Bag ved 160° C i ca. 20 min. Lad bunden køle af mens resten af delene til kagerne tilberedes.
3.	Rabarber indlæg: Læg husblas i blød i koldt vand, ca. 10 min. Skær rabarber ud i små stykker og kog sammen med vand og sukker indtil rabarberne er møre. Tilsæt den udblødte husblas og kom kompotten i gummiforme eller fx i små isterningeforme og sæt på frost.
4.	Rabarbermousse: Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand, ca. 10 min. Hak chokoladen fint og pisk fløde til flødeskum. Kog rabarbersaften op og hæld den over chokoladen. Vrid husblassen fri for vand og kom den i chokolademassen. Pisk godt sammen til en ensartet masse og lad den køle af til stuetemperatur inden flødeskummet vendes i. 
5.	Samling: Rabarbermoussen fyldes i ønsket form, så der er plads til indlæg og bund. Pres derefter det frosne rabarber indlæg ned i moussen. Til sidst lægges bunden på og det hele sættes på frost, mindst 6 timer, gerne natten over. 
6.	Bland lyngelé og frugtfarve i en skål. Når kagerne er frosne vendes de ud af formen og sættes på en rist inden de overtrækkes med farvet lyngelé. Pynt med rabarbercrudité som på foto.
      
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Gitte Elkær Bruun
                                              +45 63 11 72 00