Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/09-18   -   Pressemeddelelse

Æbletærte med havens nyplukkede æbler



Æbletid: Haverne bugner af æbler og pærer, og de har sjældent været så gode som i år. De nyplukkede, friske æbler er perfekte til en æbletærte med marengs og skovsyre.

I modsætning til de søde æbler, der kommer fra det varmere og solbeskinnede Sydeuropa, er danske æbler kendetegnet ved at indeholde mere syre på grund af det køligere klima. Det giver danske æbler meget mere karakter og en kompleks, spændende smag. Og specielt derfor passer æblernes let syrlige smag perfekt til en æbletærte med marcipan, hvor det søde og det syrlige kombineres.

Sådan laver du æbletærte med marengs og skovsyre

Tærtebund: 200 g hvedemel, 75 g sukker, 125 g smør koldt, 1 æggeblomme

Mazarinmasse: 100 g Original Odense Marcipan, 50 g sukker 50 g smør, 1 æg

Æblemarmelade: 300 g æbler, 1/2 dl vand, 100 g sukker, vaniljepulver 

Marengs: 2 æggehvider, 100 g sukker 

Pynt: Skovsyre 

Tærtebund:
Bland mel og sukker. Smuldr smør i dejen og saml dejen med æggeblommen. Sæt dejen på køl i ca. 30 min.

Mazarinmasse:
Bland marcipan og sukker til mazarinmasse godt sammen. Smørret tilsættes lidt ad gangen og derefter ægget.

Æblemarmelade:
Skræl æblerne og skær i stykker inden de kommes i en gryde med vand, sukker og vaniljesukker. Lad æblerne stå og småsimre indtil de får en god marmelade/kompot konsistens.

Æggehviderne piskes med 50 g sukker indtil de er godt stive, derefter tilsættes 50 g sukker og piskes igen til marengsen er sej.
Rul tærtedejen ud i passende størrelse i forhold til form (ca. Ø 20 cm). Derefter fyldes tærten med mazarinmasse og bages ved 180° C i ca. 20 min. 
Fyld æblemarmelade på mazarinkagen og dekorer kagen med marengs (kom evt. marengsen i en sprøjtepose med tyl). Hvis du har en gasbrænder, ser det dekorativt ud at brænde marengsen lidt, så den får fin farve (dette kan også gøres i ovnen ved 250° C i få minutter).

Pynt til sidst med skovsyre på toppen.

Billeder


Pressekontakt

Gitte Elkær Bruun
  +45 63 11 72 00

Firma

Odense Marcipan A/S
Toldbodgade 9-19
5000 Odense C, Danmark

  +45 63 11 72 00

http://www.odense-marcipan.dk

Modtag nyheder fra Odense Marcipan A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire