Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/03-19   -   Pressemeddelelse

Himmelske påskekager



Drømmekager på påskebordet: Disse forførende små, gule citrontærter med brændt marengs, mazarinmasse og citroncreme forudsætter tid, omhu og køkkenglæde i påskedagene. Resultatet smager for sig selv på påskens kagebord.

Farven gul er påskens farve med gule påskeliljer, gækkebreve, gule kyllinger og ikke mindst påskeæg er indbegrebet af gode og hyggelige påskedage. Så hvorfor ikke også forene familiehyggen med en omgang hjemmelavede citrontærter i flotte gule nuancer.

Påskens små, gule citrontærter
10 stk.

Tærtebund:
200 g hvedemel
75 g sukker
125 g smør
1 æggeblomme

Mazarinmasse:
100 g Original Odense Marcipan
50 g sukker
50 g smør
1 æg

Citroncreme:
1,5 dl fløde
125 g sukker
3 æg
3 æggeblommer
4 citroner ”skal + saft”, økologisk
Kornene fra en vaniljestang

Marengs:
3 æggehvider
100 g sukker (1)
100 g sukker (2)

Bland mel og sukker i en skål, og smuldr smørret i dejen. Tilsæt derefter æggeblommen og ælt hurtigt dejen sammen med hænderne. Sæt tærtedejen på køl i ca. 30 min.

Bland derefter marcipan og sukker godt sammen i en skål, inden smørret tilsættes lidt ad gangen. Tilsæt derefter ægget og sæt mazarinmassen til side til lidt senere.

Herefter blandes alle ingredienserne til citroncremen med et piskeris i en ny skål og sættes på køl, indtil cremen skal bruges.

Lav derefter marengsen klar. Æggehviderne piskes sammen med den ene del af sukkeret indtil det laver små toppe. Derefter tilsættes den anden del af sukkeret og det hele piskes igen et kort øjeblik.

Rul tærtedejen tyndt ud, ca. 3 mm i tykkelsen. Stik ud i forme/størrelser, der passer til de tærteforme du har derhjemme. Kom dejen i de små smurte tærteforme og sørg for, at dejen trykkes godt fast i kanten af formene, så den bliver pæn hele vejen rundt.
Fordel mazarinmassen i et pænt jævnt lag i de små tærter, inden de bages i varmluftovn ved 180° C i ca. 15 min, til de er flotte gyldne.

Når tærterne er kommet ud af ovnen, sættes ovnen på 120° C. og citroncremen hældes over i tærterne - helt op til kanten. Man kan med fordel lige trykke mazarinmassen lidt ned i tærterne, hvis den er vokset meget højt op under bagningen. Sæt igen tærterne i ovnen og lad dem bage ved 120° C i ca. 20 min. Test om citroncremen har sat sig, ved at give bagepladen et ryk. Hvis citroncremen ikke er flydende mere, så er tærterne færdige, og de kan tages ud af ovnen. Lad dem køle helt af inden de tages ud af formene.

Sprøjt marengs på toppen af kagerne i et fint mønster efter egen fantasi, og brænd marengsen med en lille gasbrænder, indtil de er flotte gyldne i overfladen. Pynt tærterne med friskrevet citronskal og smukke blomster lige inden servering.

Billeder


Pressekontakt

Gitte Elkær Bruun
  +45 63 11 72 00

Firma

Odense Marcipan A/S
Toldbodgade 9-19
5000 Odense C, Danmark

  +45 63 11 72 00

http://www.odense-marcipan.dk

Modtag nyheder fra Odense Marcipan A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater