13/06-19
-
Pressemeddelelse
Flødeboller med havens friske jordbær
Det bliver ikke meget bedre end at plukke havens søde jordbær og lave de bedste flødeboller med marcipanbund.
De fleste er vilde med flødeboller, og mange synes også, det er sjovt at prøve og smage noget nyt. Den klassiske flødebolle med let bagt marcipanbund kan sagtens varieres med forskellig frugt og bær, lakrids, karamel og meget mere.
Heldigvis er det faktisk ikke så svært at lave flødebollerne selv. Det kræver blot lidt tid og tålmodighed.
Her får du opskrifter og vejledning på de lækreste flødeboller med jordbær, som helt sikkert vil sætte gang i flødebolle-fantasien hjemme i køkkenet.
Tips: Skal det gøres lidt nemmere, kan marcipanbundene laves af færdig kransekagemasse, som blot sprøjtes ud på en bageplade og bages gyldne i ovnen.
Flødeboller med jordbær
300 g Original Odense Marcipan
130 g sukker (evt. rørsukker)
80 g æggehvide (3 stk.)
Skum:
60 ml vand
90 g glukosesirup
200 g sukker
120 g past. æggehvider (4 stk.)
15 g sukker
20-24 friske jordbær
Pynt:
300-400 g mørk chokolade 55%
Frysetørrede jordbær
Marcipanbunde: Marcipan røres med sukker og æg - stil evt. sukkeret i blød i ægget i 1-2 timer inden brug. Når massen er rørt lind kommes den i en sprøjtepose, og sprøjtes ud til bunde i passende størrelse. Bages ved 190° C i
8-10 minutter, til de er gyldne.
Skum: Vand, glukose og 200 g sukker bringes i kog. Når siruppen når 110° C, startes piskning af æggehvider og sukker. Når siruppen når 118° C, hældes det forsigtigt i den piskede skum, og piskes til det har stuetemperatur.
Skær toppen af jordbærrene og sæt et bær på hver af de kolde marcipanbunde, med den skårne side nedad. Fyld derefter skummet i en sprøjtepose og sprøjt det ud på marcipanbundene. Lad overfladen på skummet tørre i ca. 60 minutter.
Temperér den mørke chokolade og overtræk flødebollerne. Pynt til sidst med frysetørrede jordbær.
Pressekontakt
Gitte Elkær Bruun
+45 63 11 72 00