Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Børnene laver brunsviger til mor

Børnene kan sagtens være med, når Mors dag skal fejres med hjemmebagt brunsviger med marcipan

Hjemmebagning i køkkenet er en oplagt anledning til at samle familien og hygge sig sammen på mors dag. Og bagning er en dejlig måde at være sammen med børnene, når der skal blandes, æltes, bages i ovnen og sidst, men ikke mindst dekoreres fantasifuldt.

Den traditionelle fynske brunsviger, der også bruges til kagemænd, er nem at lave for alle og kan med fordel varieres med marcipan. Den kan laves i en bradepande og pyntes, eller udstikkes i forskellige forme som hjerter og stjerner, der så dekoreres med chokoladeknapper eller andet slik.

Brunsviger kan også laves i flere tærteforme, så hvert barn kan dekorerer deres egen og helt personlige kage til mor.

Brunsviger med marcipan
(1 bradepande eller 4 tærter)

Dej:
400 g hvedemel
11/4 dl vand
1 æg
50 g smør
20 g sukker
20 g gær
6 g salt

Fyld:
200 g brun farin
200 g margerine
150 g Odense Ren Rå Marcipan
75 g mørk sirup

Pynt:
150 g brun farin
Chokoladeknapper
Gær opløses i lunken vand. Herefter tilsættes sukker, salt, æg, blødt smør og til sidst hvedemel.
Lad dejen hæve på bordet til dobbelt størrelse, inden den kommes i en smurt bradepande eller tærteforme. Imens forberedes fyldet.

Margarine røres blød med brun farin. Herefter tilsættes revet marcipan og til sidst sirup. Fyldet fordeles på dejen. Tildæk kagerne og lad dem hæve ca. 1½ time. Pynt til sidst kagen med et drys farin og bag ved 210 grader i 10-12 minutter.

Lad børnene pynte brunsvigeren med chokoladeknapper eller andet sjovt.

Billedtekst 1: Brunsvigeren kan udstikkes i sjove former som hjerter og stjerner

Billedtekst 2: Brunsviger lavet i tærteform kan dekoreres med en personlig hilsen

Relevant information

http://www.odense-marcipan.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Odense Marcipan A/S
Toldbodgade 9-19
5000 Odense C, Danmark

  +45 63 11 72 00

http://www.odense-marcipan.dk

Modtag nyheder fra Odense Marcipan A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire